Svampesporer rejser verden rundt

(Effektivt Landbrug) Svampesporer kan spredes mange hundrede kilometer med vinden og smitte afgrøder i områder, som ellers var fri for plantesygdomme.

Gulrust kan være en meget tabsvoldende sygdom, som i værste fald kan reducere udbyttet med op til 50 procent. Svampen angriber først og fremmest hvede, men kan også findes i byg. Gulrust, der ses som orangegule sporer på planternes blade, skal i modtagelige sorter bekæmpes med kemi, når der konstateres angreb.

Anvendelse af resistente sorter kan forebygge angreb, men er ingen garanti. Sporerne kan nemlig rejse over lange afstande, og smitte ellers resistente sorter med sporer, som har tilpasset sig resistensen. Det har den danske forsker Mogens Støvring Hovmøller, Forskningscenter Flakkebjerg, sammen med bl.a. en engelsk forsker været med til at påvise.

- Vi ved, at gulrust kan spredes fra England til Danmark. Det betyder, at sporerne kan bevæge sig over 500-800 kilometer med vinden og stadig være aktive. Så hvis resistensen er »nedbrudt« et sted, kan gulrusten vandre videre - ikke bare fra mark til mark, men over store afstande, påpeger Mogens Hovmøller, som tilføjer, at de øvrige rustformer kan bevæge sig over endnu større afstande end gulrust.

- Sortrust har spredt sig fra det sydlige Afrika til Australien med vinden. Det er en afstand på 6.000-7.000 kilometer. Det kan lade sig gøre, fordi sortrustsporerne er mere robuste overfor bl.a. sollys end gulrustsporerne og derfor er i stand til at sprede sig over meget store afstande, fortæller den danske forsker, som tilføjer, at den tredje rustform, som optræder i korn, brunrust, ligger et sted midt imellem gulrust og sortrust, når det gælder evnen til at sprede sig over store afstande med vinden.

Gulrust forekommer ikke hvert år i Danmark og var sidst et problem i 2002. Ifølge Mogens Hovmøller er der sikkert mange landmænd, som husker årene 1989 og 1990, hvor der var voldsomme gulrustepidemier, og mange høstede under halvt udbytte efter svampens besøg.

Siden har forædlerne indbygget nye og flere forskellige resistensegenskaber i hvedesorterne. Det betyder, at svampen skal lave flere forskellige mutationer for effektivt at kunne angribe hveden. Det gør det mindre sandsynligt, at gulrust pludseligt forårsager store udbyttetab i Danmark.

- Der, hvor man kan blive overrumplet, er, når der opstår nye typer gulrust, og det er der altid en risiko for. I øjeblikket har man en del andre gulrusttyper i både England og Tyskland, som kan forvolde stor skade, hvis de kommer til Danmark, siger Mogens Hovmøller. Af samme grund er der et samarbejde landene imellem, hvor man bl.a. undersøger en del af de danske hvedesorter under udenlandske forhold for at kunne være på forkant med udviklingen.

Ifølge Mogens Hovmøller findes der i øjeblikket mange gode resistenskilder overfor gulrustsvampen. Det betydet, at situationen set med danske øjne er langt bedre end for bare 10-15 år siden.

- Det, man skal undgå, er at få nogen hvedesorter ind, som er meget følsomme overfor nye typer gulrust. Men en hvedesort kan jo have mange andre gode egenskaber end lige resistens overfor gulrust, så på den måde kan sorten få stor udbredelse og vil først blive bremset, hvis der kommer et par år med kraftige gulrustangreb. Så vælger folk normalt sorten fra igen, påpeger Mogens Hovmøller.

Så på trods af gode resistensegenskaber kan kraftige angreb af gulrust ikke udelukkes i fremtiden.

- Hvis man tror, man har løst problemet, så kan man blive slemt overrasket. Man skal hele tiden være på tæerne for at holde trit med udviklingen. Det er et kapløb mellem planteforædlerne og naturen, understreger Mogens Hovmøller.

Fordi gulrust kan spredes med vinden rundt i verden og er blevet så udbredt de senere år, er forskere fra flere lande ved at etablere et globalt netværk – Global Yellow Rust Network. Formålet er at samordne viden om gulrust, få defineret de bedste markører for undersøgelse af smitte- og spredningsveje og dermed forbedre grundlaget for forebyggelse af gulrust på globalt plan.

Læs også