Strukturudviklingen i svinesektoren er skæv

Landsudvalget for Svin har påbegyndt, hvad man selv betegner som et større udredningsarbejde omhandlende strukturudviklingen i dansk svineproduktion.

Formålet med arbejdet er at få klarlagt, om dansk svineproduktion overordnet set er på ret kurs med specialiseret produktion, multisite, øget eksport af smågrise osv.

- I dag er det sådan, at de unge svineproducenter primært vælger sohold med salg af fravænnede grise - og rent faktisk har de også de største besætninger, forklarede formand Lindhardt B. Nielsen, da han på Landsudvalget for Svins årsmøde forklarede om det igangværende udredningsarbejde.

I sin gennemgang påpegede han videre, at mange forhold taler for smågriseproduktion og pointerede, at denne produktionsform kræver mindre jord pr. omsætningskrone og mindre kapital pr. arbejdsplads.

- Spørgsmålet er, om rammebetingelserne med de nuværende ejerkrav til jord, miljøgodkendelsessystemet og Landbrugsloven giver nogle uhensigtsmæssigheder, som vi får svært ved at rette op på, lød det imidlertid fra formanden, som tilføjede:

- Vi har fået lavet et udtræk fra Landscentrets regnskabsdatabase, der til en vis grad bekræfter dette.

Ifølge landsudvalgets analyse er det i dag sådan, at under 350 DE giver sobesætningerne den bedste lønningsevne - altså kr. pr. arbejdstime, mens slagtesvineproduktionen giver den dårligste.

- Baggrunden for dette er, at investeringen pr. dyreenhed er dobbelt så stor i soholdet som i slagtesvineholdet. Ved samme investering er der imidlertid ingen forskel i lønningsevnen. Og det stemmer jo helt overens med modelberegningerne i Den beregnede Smågrisenotering, påpegede udvalgsformanden, og fortsatte:

- Hovedkonklusionen er, at når dyreenheder er den begrænsende faktor, er soholdet mest lønsomt.

Landsudvalgets analyse viser desuden, at lønningsevnen er stigende med besætningsstørrelsen.

- Det bekræftes af vores modelberegning, der viser, at stordriftsfordelene først klinger af omkring 750 DE - uanset om der er tale om et integreret eller et specialiseret brug. Vores beregning viser også, at sammenligner vi en integreret produktion på 750 DE med specialiseret produktion på samlet 750 DE, er der en gevinst på 35 øre til fordel for den integrerede produktion, forklarede Lindhart B. Nielsen.

Han føjede til, at hvis den specialiserede produktion skal kunne konkurrere, skal de enkelte enheder op på 750 DE, eller samlet omkring et par tusinde DE før den adskilte produktion er konkurrencedygtig.