Kvægrådgiver: Uværdig debat om mycotoksiner

Tårnhøje frustrationer. Bitterhed. Søvnløse nætter.

Sådan har en række danske kvægbrugere reageret på LandbrugsAvisens artikelserie om toksiner fra den 10. september. Under hovedoverskriften »Ikke fusarium-toksiner bag sundhedsproblemer« udtaler eksperter, at køer, som har været under mistanke for at have indtaget toksiner gennem deres foder, er døde af allerede kendte sygdomme.

Eksperter påpegede ligeledes i artikelserien, at det nok snarere er paratuberkulose, der er synderen, frem for toksiner. Og endelig sår danske forskere tvivl om de resultater fra et laboratorium i Leipzig, som har kastet mistanken på toksinforgiftning i en række danske kvægbesætninger.

- Jeg er blevet kimet ned af 8-10 meget frustrerede kvægbrugere. De føler sig rigtigt skidt behandlet. De føler sig simpelthen trådt på. Signalet fra Dansk Kvæg er nemlig præcis det samme, som da diskussionerne begyndte for 10 måneder siden. Dagsordenen er sat, og den holder man fast i: Der er ikke problemer med fusarium-toksiner i danske kvægbesætninger.

- Man ønsker åbenlyst ikke at tage udgangspunkt i den virkelige verden og hjælpe de kvægbrugere, hvis kvægbesætninger er hårdt ramt, lyder det fra kvægrådgiver Carsten Houmann fra rådgivningsfirmaet OptiKo.

Carsten Houmann erkender i dag, at han selv har flyttet sin holdning til, hvilke problemer de toksin-mistænkte besætninger slås med. Han pointerer, at han blot bruger den nye viden, der hele tiden kommer til, aktivt.

- Eksempelvis har jeg netop sammen med andre private rådgivere deltaget i et møde med professor Johanne Fink-Grimmels fra Det Veterinære Fakultet i hollandske Utrecht. Professoren, der er formand for EU’s videnskabelige komite, som blandt andet ser på problemerne med toksiner i husdyrproduktionen, bekræfter, at den blå svamp Pennecilium Roqueforti er skurken i Danmark.

- Et synspunkt som også Dansk Kvægs Rudolf Thøgersen er kommet med på en temadag i Herning om fodringsspørgsmål, siger Carsten Houmann.

Ved fodermødet i Herning havde Dansk Kvæg blandt andet bedt folk fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning belyse emnet og fremlægge egne resultater.

Carsten Houmann deltog også i mødet, og han vurderer, at den beskrivelse, eksperterne gav om Pennecilium Roqueforti passer godt på virkeligheden i en række besætninger. Det betyder dog ikke, at fusarium-toksiner generelt kan udelukkes, understreger Carsten Houmann.

- Det er meget sandsynligt, at en eller flere af de fem toksiner, som den blå svamp producerer, volder problemerne i de ramte danske besætninger, vurderer han i dag.

Eksperternes bedømmelse rammer også godt i Landbohøjskolens undersøgelser af indsendte køer, siger Carsten Houmann og fortsætter:

- Det er dog logik for perlehøns, at køer med diagnosen paratuberkulose vil dø på et eller andet tidspunkt, og hurtigere hvis de udsættes for de nævnte toksiner. Paratuberkulose er blot en ekstra faktor til at øge summen.

- Det er jo i øvrigt en kendt sag, at der er øget fokus på netop paratuberkulose herhjemme. Så det passer fint ind i »kampagnen« for paratuberkulose, hvis sygdommen uden videre dokumentation kan udpeges som skurken til de døde køer, vurderer kvægrådgiveren.

Kun en ud af tre køer har imidlertid fået stillet diagnosen paratubekulose. De to andre fik diagnosen Jejunal Hæmorrhagisk Syndrom (JHS), der er et latinsk udtryk for blødning i tyndtarmen, lyder det fra Carsten Houmann, som herved henviser til døde køer, der er obduceret på Landbohøjskolen.

- I min verden stammer en sådan blødning fra en toksisk fodring. Jeg kunne ønske bedre dokumentation på det felt. Det ser ud som om, at hver ekspert peger på sit speciale. Måske fordi det udløser lidt flere penge til forskning, lyder det skarpt fra den private rådgiver, som vurderer, at JHS opstår på grund af mangel på struktur i foderet.

Mycotoksin-problemet i Danmark har ifølge Carsten Houmann, OptoKo udgangspunkt i Pennecilium Roqueforti (blå svampe). Disse findes i majs og græs.

Pennecilium Roqueforti er godartet, når det produceres på basis af protein og fedt – noget man kender fra Dana Blue oste. Pennecilium Roqueforti i ensilage er derimod anderledes. Her optræder Pennecilium Roqueforti som sporer, før den er synlig som den blå svamp.

Hvis en ko inhalerer sporer, opstår der en begyndende infektion af lungerne. Koen begynder at producere B-Glucan, og en nedbrydning af immunforsvaret er begyndt.

Er der mistanke om Pennecilium Roqueforti i ensilagen, kan man teste det ved at lægge ensilage bag glas. Efter en til to dage vil der begynde at vokse skimmel frem på ensilagen.

Pennecilium Roqueforti i ensilage producer fem særdeles giftige toksiner: Patulin, PR-toksin, Pennecilum syre, Roqueforti syre og Mycophenol syre. Disse fem toksiner er enten meget antibiotiske eller neurotoksiske og kan ikke forlade vommen.

Nedbrydningen af de såkaldt frie fedtsyrer er i gang. Første synlige effekt er ufordøjet foder. Hele fibre fra ensilagen samt kerne ses i gødningen.

Aspergillus arter, herunder Aspergillus Fumigatus (Hvide/gule svampe i kolonier). Symptomerne er de samme som ved angreb af Pennecilum Roquefort.

Inhalering hos køer giver lungeinfektion og angreb på uterus (livmoder/børen) og resulterer i spontane aborter.

Grundet nedsat produktion af frie fedtsyrer er der risiko for produktion af mælkesyre (afsporing af proteinsyntesen).

Under normale forhold nedbrydes mælkesyre, men ved stor mælkesyreproduktion dannes Histamin (aminosyre + protein) grundet kulsyrereaktionen fra Hystidine (aminosyrer). Histamin angriber lymfefunktionen, og en nedbrydning af de hvide blodlegemer er i gang. Immunforsvaret er væk.

Histamin giver lavere blodgennemstrømning, indskrænket muskelfunktion, lavere vomaktivitet og risiko for løbedrejning og øget hjerteaktivitet. De typiske symptomer vi kender fra toksinangrebne besætninger i Danmark.

I forbindelse med Aspergillus Fumigatus produceres Gliotoksin der går i yveret og giver mastitis, der ikke kan bekæmpes.

Pennecilium Roqueforti kan i øvrigt give antibiotika-positive mælkeprøver.

Mangel på frie fedtsyrer og produktion af Histamin åbner for fusariumsvampe.

Selv små mængder DON og Zearalenon kan få fatal betydning, idet de absorberes direkte fra vommen og tyndtarmen. Når Histamin går i blodet, åbnes porrerne i blodårerne, og der er fri adgang for toksinangreb direkte i kropscellerne.

DON og Zearalenon har vi i alle fodermidler - også i kraftfoder.

Det er meget sandsynligt, at det er en eller flere af de fem toksiner produceret af Pennicilium Roqueforti der volder problemerne.

Vi har at gøre med det såkaldte »Wasting Cow Syndrom«.

Den såkaldte Elisa-metode, som et laboratorium i Leipzig har benyttet til at teste blod fra danske køer, der var under mistanke for at være forgiftede med mycotoksiner, er sandsynligvis ikke den mest velegnede.

Det vurderer kvægrådgiver Carsten Houmann. Han slår samtidig fast, at de høje fund af DON (mycotoksiner), som tyskerne har gjort i blod fra danske køer, meget vel kan være toksiner fra Pennecilium Roqueforti.

- Jeg anbefaler selv Elisa-test som screening for en belysning af problemets omfang i de besætninger, jeg rådgiver.

I en Elisa-test kan toksiner fra Pennecilium Roqueforti vise sig som DON, vurderer amerikanske eksperter, som Carsten Houmann har kontakt med.

- I sådanne tilfælde indikerer fund af DON, at der er et problem i besætningen, og at problemet skal løses ved en aktiv stimulering af køernes vom, vurderer Carsten Houmann.

Han pointerer, at det ikke er nogen let proces at få vommen på optimalt niveau igen.

- Der kan gå op til tre måneder, og alt afhængig af situationen kan der i denne fase være nødvendig med et stabiliseringsmiddel. At undlade det, er at spille russisk roulette med køernes liv som indsats. Flere af disse køers lidelser vil være kroniske i sygdomsforløbet og må enten aflives på stedet, eller slagtes når deres almene tilstand kan forsvare transport.

Her er det vigtigt at slå fast, at flere af disse køer aldrig vil figurere som syge på kvægdatalister, da mange af dem aflives uden, at dyrlægen har stillet en diagnose. Omkostningerne til diagnosen overstiger nemlig koens slagteværdi, påpeger Carsten Houmann.

Derfor kan Dansk Kvæg ofte ikke få de diagnoser, de efterspørger, vurderer Carsten Houmann. Simpelthen fordi der ikke er stillet en diagnose i en række besætninger, og derfor kan sygdomsforløbet heller ikke ses på et udtræk fra kvægdatabasen.

- Men det er åbenbart vigtigere at forklarer besætningsejere med syge køer, at de blodprøver, som er taget, er alt for usikre, og at de besætningsejere, der får stillet en diagnose på baggrund af blodprøver, ifølge Dansk Kvæg, får stillet en misvisende diagnose, lyder kritikken fra Carsten Houmann.

Han vurderer, at problemet tilsyneladende også er, at enkelte dyrlæger på baggrund af blodtest fra laboratoriet i Leipzig har ordineret produkter, der ikke har dokumenteret effekt.

- Diagnose og ordinering af produkter er altid dyrlægens vurdering – eller er det her, janteloven træder i kraft, lyder det fra Carsten Houmann, som fortsætter:

- Faktum er, at de ordinerede produkter har en stabiliserende effekt på vommen. At stabilisere vommen er en nødvendighed indtil en foderomlægning løser problemet. Det kan selvfølgelig ikke ses på en udskrift fra kvægdatabasen. Men mycotoksiner har efter min opfattelse være politisk fra dag ét. Og sådan er det fortsat, slutter Carsten Houmann.