De fleste planteavlere har i denne tid daglig kontakt med dieseltanken. Er det ikke lige akkurat høstvejr, anvendes den travle sæsons sparsomme tid til jordbearbejdning, forberedelse til eller såning af vinterafgrøder.

Med krævende opgaver i marken forsvinder betydelige mængder dieselbrændstof ned i de glubske brændstoftanke. Alt sammen til akkompagnement af timenyhedernes meldinger om daglige rekorder i oliepriserne, der med foruroligende hast nærmer sig en psykologisk milepæl på 50 dollar pr. tønde.

Dramatikken i maskinhuset dæmpes dog en del af det faktum at – heldigvis, kunne man fristes til at sige – dieselpriserne i ganske høj grad består af afgifter i mere stabile størrelser. En liter diesel til landbruget kostede i sidste uge 3,04 kroner pr. liter eller cirka 20 øre mere end 1. april i år.

I planteavlerens interne regnskab koster det seneste kvartals internationale uro på oliemarkederne omkring en ti-krone ekstra pr. hektar til etablering af den kommende vinterafgrøde.

Danmarks Jordbrugsforskning har netop udgivet en rapport (kortfattet udgave: Grøn Viden, nr. 294) med resultaterne fra et treårigt projekt, hvor der er foretaget registreringer af tidsforbrug og brændstofforbrug ved forskellige jordbearbejdningssystemer hos en række planteavlere.

Heraf fremgår det, at man med et helt traditionelt jordbearbejdningssystem med op til ni behandlinger, når stubbearbejdninger, pløjning, såbedstilberedning og såning med en almindelig radsåmaskine i praksis kommer op på et brændstofforbrug på mellem 40 og 50 liter brændstof pr. hektar.

Overfor dette står systemer med flere grader af reduktion i jordbearbejdningen, fra såkaldt 0-jordbearbejdning med direkte såning og brændstofforbrug på kun 12-14 liter pr. hektar til de typiske pløjefri systemer med forbrug mellem 18 og 35 liter pr. hektar.

Målt i driftsmæssige menneskepenge, her forstået som dieselbrændstoffets pris uden moms og afgifter, vil den samlede brændstofomkostning med dagens oliepriser variere fra små 40 kroner pr. hektar ved 0-jordbearbejdning til godt 150 kroner pr. hektar ved den mest intensive bearbejdning, som er systemer, der indbefatter pløjning og rotorharvning.

De dyrkningssystemer, hvor den reducerede jordbehandling kendetegnes ved pløjefri dyrkning, ligger typisk på niveauer for brændstofforbruget fra 18-25 liter pr. hektar. Og med et brændstofforbrug pr. hektar med en relativt lille indbyrdes forskel mellem de undersøgte systemer med skiveskær (Kultiseeder og Väderstad), duetskær (Horsch) og vingeskær (Köckerling). De tre systemer viste brændstofforbrug i området fra 18 til 25 liter pr. hektar, hvilket kan opgøres til 50 til 75 kroner pr. hektar.

Et eksempel, hvor det ikke så meget er dyrkningssystemet, som den måde, man kører med redskabet, der udviser den store forskel i brændstofforbruget, er arbejdsdybden.

Undersøgelserne i alle jordtyper viste, at mestrer man at styre arbejdsdybden med en stubharve med vingeskær til mellem 3 og 5 centimeters dybde, kan man spare næsten en tredjedel af brændstoffet i forhold til arbejdsdybder på mellem 6 og 8 centimeter.

I materialet gør Danmarks Jordbrugsforskning opmærksom på, at undersøgelserne og der efterfølgende beregninger er baserede på rationelt drevne landbrug med relativt store maskiner, hvorfor forbruget af brændstof i virkeligheden må forventes at være noget større.

Derfor er forskernes konklusion da også, at der på landsplan er store besparelsesmuligheder med hensyn til brændstof ved at skifte over til systemer med reduceret jordbehandling. Man opregner således, at man i Danmark vil kunne spare cirka 50 procent af de i alt cirka 82.500 ton brændstof til jordbearbejdning, såning og sprøjtning, hvilket svarer til en reduktion i CO2-udslippet med cirka 130.000 ton årligt.

Traditionel jordbearbejdning 40-50 122-152

Reduceret jordbearbejdning 18-35 55-106

Direkte såning (0-jordbearbejdning) 12-14 36-43

Pløjefri dyrkning