Forpagtningsaftaler skal genforhandles

For det store flertal af fynske landmænd, som er involveret i forpagtning af jord, enten som forpagter eller bortforpagter, vil det være nødvendigt at få korrigeret de eksisterende forpagtningsaftaler set i lyset af EU-reformen. Afkoblingen af støtten betyder nemlig væsentlige ændringer i forhold til i dag.

- Det er den, der søger støtten i 2005, der får støtterettighederne. Det vil typisk være forpagter. Så hvis man har sin ejendom bortforpagtet i 2005, så er det forpagteren, der får støtten, og det er forpagteren, der modtager støtterettighederne til den fremtidige støtte, påpeger chefkonsulent Nils Rasmussen, Patriotisk Selskab.

Derfor handler det om, at parterne får lavet de rigtige aftaler, så man får tilgodeset hinanden på en ordentlig måde. Det kan gøres på flere måder, alt efter hvor godt parterne kender og har tillid til hinanden.

Det kan f.eks. ske med en tillægsaftale til den eksisterende kontrakt.

- Forpagter og bortforpagter kan lave en tillægsaftale, der slår fast, at det forpagteren har lejet, er retten til at drive jorden, men ikke retten til at beholde støtterettighederne i al evighed. Det kræver en vis grad af frivillighed hos forpagteren, men sådanne aftaler kan i de fleste tilfælde indgås i mindelighed, siger Nils Rasmussen.

En pasningsaftale kan også være en god ide. Det kræver, at den gamle forpagtningsaftale bringes til ophør, så det er ejeren selv, der driver ejendommen i 2005. Denne løsning er der ifølge Nils Rasmussen mange, der vælger.

- Hvis det kan lade sig gøre, så er pasningsaftaler en rigtig god ide. Det giver ejeren en vis risiko, men til gengæld er støtterettighederne derhenne, hvor de hører hjemme, nemlig hos ejeren. Så kan han efterfølgende leje dem ud til den tidligere forpagter sammen med jorden, siger chefkonsulenten.

Når det er forbundet med en vis risiko at skifte en forpagtningsaftale ud med en pasningsaftale, hænger det sammen med, at man ikke kan få noget passet og så stadigvæk - som ved en forpagtningsaftale - overdrage den fulde risiko til den, der passer jorden.

- Tidligere fik ejeren måske 1 million kroner i forpagtningsafgift. Med en pasningsaftale bliver han lige pludselig følsom overfor våde og tørre år og kan ikke forvente den samme økonomiske indkomst af jorden år for år. Det er ejeren, der har gødningsregnskabet, det er ham, der bestemmer, hvad der skal være i marken, det er ham der sælger korn - men det er også hans problem, hvis avlen svigter, påpeger Nils Rasmussen.

Også andre forhold kræver opmærksom i forbindelse med en pasningsaftale. EU-reformen kæder nemlig støtten sammen med krav. Hvis landmanden fremover vil have udbetalt støtte, så skal han overholde en række regler, en slags »noget-for-noget princip« eller cross compliance.

Det kan få konsekvenser, når landmanden har indgået en pasningsaftale med den tidligere forpagter.

- Hvis den tidligere forpagter, der nu er entreprenør, laver noget miljømæssigt ulovligt, så bliver den, der driver ejendommen, også ramt. Ejeren kan med andre ord få inddraget nogle støtterettigheder, hvis han har en pasningsaftale med en entreprenør, der ikke opfører sig miljømæssigt forsvarligt, siger Nils Rasmussen.

- Hvis man har en forpagtningsaftale kan man formulere den sådan, at forpagteren er forpligtet til at levere x antal støtterettigheder tilbage. Hvis han foretager sig noget miljømæssigt uforsvarligt, så må vi gå ud fra, at det er hans egne støtterettigheder, der kommer i farezonen før det forpagtede, tilføjer han, men understreger, at der af naturlige årsager endnu ikke er skabt en praksis på området.

Der ligger også andre uafklarede punkter i forbindelse med fremtidige forpagtninger. Man kan således have en aftale med forpagteren om, at han skal levere det samme antal støtterettigheder tilbage, som han fik overdraget ved forpagtningen. Men hvad hvis han ikke gør det? Hvad hvis han går fallit? Eller udviser ond vilje, som det hedder i det juridiske sprog?

- Ja, så har man ikke meget hold i ham, konstaterer Nils Rasmussen, som tilføjer, at det er en problematik, som pantgivere, dvs. kreditforeninger og banker, naturligt nok også er meget interesserede i.

Kvægbrugerne skal være særligt opmærksomme. Både dem der forpagter, og dem der bortforpagter. Reglerne på dette område er nemlig komplicerede.

- Kvægpræmierne bliver for en dels vedkommende koblet »fladt« ud over alle de hektar, man driver. Hvis man selv er kvægholder og lejer noget af sin jord, så går noget af ens kvægpræmier over på den forpagtede jord. Hvis man lejer sin kvæggård ud, så kan man modsat bidrage til forøgelsen af forpagters rettigheder ved at aflevere nogle kvægpræmier over på hans jord. Så det er vigtigt at få lavet nogle aftaler om, hvad det er for nogle rettigheder, der skal leveres tilbage, når forpagtningen ophører, siger Nils Rasmussen.

- Det er ekstremt vigtigt at præcisere, både hvilke rettigheder det drejer sig om, og hvilken værdi de repræsenterer. Hvis en landmand lejer 100 hektar ud, så kan han ikke være tilfreds med at få 100 græsningsrettigheder tilbage. Det gælder også, hvis man lejer jord ud til fjernbrak. Her er det vigtigt at aftale med forpagteren, at man skal have 92 procent basisrettigheder tilbage og 8 procents udtagningsrettigheder. Ellers kan man ende med at skulle braklægge hele sin ejendom, siger Nils Rasmussen.

Reformen har også nogle positive sider. Hvis far og søn forbereder et generationsskifte, så kan man afgiftsfrit få rettighederne placeret det rigtige sted ved at leje dem ud til sønnen i 2005. Så er han forpagter og får tildelt rettighederne, der dermed er frakoblet farens gård.

- Efterfølgende skal sønnen kun købe jorden og ikke både jord og rettigheder, påpeger Nils Rasmussen.

Hans grundlæggende anbefalinger i forbindelse med genforhandling af forpagtningsaftaler lyder:

- I det omfang, det kan lade sig gøre, er pasningsaftaler en rigtig god ide, fordi de placerer rettighederne hos ejeren. Alternativet er en forpagtningsaftale med en tillægsaftale om, at det der var bortforpagters i går, det skal være bortforpagters i morgen igen, dvs. når aftalen ophører. Det kan også sagtens være en god ordning, hvis man stoler på hinanden eller er i familie.

Med denne artikel slutter serien »Den nye EU-reform og bedriften«. Freelancejournalist Ebbe Mortensen har gennem de seneste otte uger belyst konsekvenserne ved ikrafttrædelsen af den nye landbrugsreform på bedriftsniveau indenfor en række berørte driftsgrene.

Vi håber, at det har givet et indblik i den måde, som landbruget fremover vil modtage EU-støtte på. Men modsat ved vi også, at spørgsmålene fortsat er mange op til overgangen til afkoblet støtte. Derfor vil vi naturligvis fortsat berøre emnet i avisen i den kommende tid, hvor der blandt andet afvikles en række lokale møder om det vanskelige »EU-stof«.