Når der står oksesteg på menuen, kommer kun en lille del af kødet fra egentlige kødkvægbesætninger.

Hereford, Limousine og Simmental er med andre ord sjældne gæster på de danske middagsborde. Fremover bliver det også sjældnere at se dem og de andre kødkvægracer græsse på enge, overdrev og andre marginaljorder.

Det vurderer Leif Nørgaard, som er formand for kødkvægudvalget i Fyns Amt.

- EU-reformen vil betyde en nedgang i antallet af kødkvæg. Reduktionen bliver i størrelsesordenen 15-30 procent. Det er mit bedste bud. Men det er forsigtigt sat. Hvordan situationen ser ud om to eller tre år, er vanskeligt at spå om, men der kan meget vel blive tale om en yderligere nedgang, siger kødkvægformanden.

Reformen indebærer, at landmænd, der havde ammekøer i referenceåret, fra næste år kan få cirka 1.000 kroner i støtte pr. ko, uanset om de har dyrene til den tid. Det giver ifølge Leif Nørgaard den enkelte kødkvægproducent større frihed til at tænke i mere hobbyprægede baner.

- Som reformen er skruet sammen, vil producenterne få det samme i støtte, uanset om de har seks eller 12 moderdyr, når reformen er gennemført. Derfor vil nogle måske vælge at skære ned til seks, fordi det er lige så sjovt at kigge på seks dyr som på 12 dyr - og så giver det mindre arbejde, siger kødkvægformanden.

Leif Nørgaard driver Højlykke Limousine, hvor 18 moderdyr plus opdræt og kalvene fra i år i øjeblikket græsser på gårdens 13 hektar jord ved Allesø. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Leif Nørgaard påtænker selv at skære ned på besætningen, men ikke på grund af EU-reformen.

- For seks år siden startede jeg egen virksomhed indenfor edb med udvikling og salg af software, og pasningen af landbruget tager nu så meget tid i forhold til mit primære erhverv, at jeg uanset EU-reformen eller ej har besluttet at skære ned i antallet af dyr, siger han.

- Vi vil ned på mellem seks og 10 moderdyr - der skal fortsat være grundlag for en foldtyr - og så bliver der mulighed for at pleje de bløde værdier i forhold til dyrene lidt mere, hvor det i dag mere er traditionel og benhård forretningsdisponering, siger Leif Nørgaard, der allerede, da han startede med kødkvæg for 12 år siden, lagde vægt på, at produktionen skulle give et økonomisk overskud.

Det er ikke kun landmænd med kødkvæg som hobby, der vil skære ned i antallet af dyr på grund af EU-reformen. Den professionelle landmand, der har kødkvæg som supplement, f.eks. til afgræsning af nogle marginalområder, får også mulighed for at udnytte sine dyreenheder på en anden måde end tidligere.

- Mange svineproducenter har problemer med harmoniarealet. Reformen kunne være et incitament til at bruge dyreenhederne fra kødkvæget til svin i stedet for, samtidig med at landmanden kan beholde kødkvægstøtten, siger Leif Nørgaard.

Det vil også få nogle samfundsmæssige konsekvenser. Ammekøer bruges mange steder til at afgræsse naturarealer, fordi afgræsningen er med til at opretholde et særligt dyre- og planteliv. Manglende afgræsning vil betyde, at områder som enge og overdrev vil gro til i tjørn og pil.

- I dag betaler kødkvægavlerne for at få adgang til disse græsningsarealer, men det kan meget vel ændre sig i takt med nedgangen i antallet af ammekøer. Prisen for adgang til græsning på naturarealer vil falde. Måske vil avlerne ligefrem kunne få penge for at lade deres dyr afgræsse disse arealer, siger Leif Nørgaard, som tilføjer, at kødkvægsektoren i forbindelse med forhandlingerne om den nye EU-reform ønskede ammekopræmierne bibeholdt.

Men sådan blev det ikke.

- Reformen er også et klart signal om, at støttesystemet med tiden skal afvikles. Man er samtidig klar over, at man ikke bare kan rive det økonomiske tæppe væk under folk. Det ville betyde, at folk i stigende grad ville flytte fra landet og ind til byerne, og den udvikling ønsker man ikke, siger Leif Nørgaard.

Selv om landbrugsreformen efter alt at dømme fører til en nedgang i antallet af kødkvæg i Danmark, ser Leif Nørgaard ikke kun sort på fremtiden. Han havde gerne set en reform, der skubbede oksekødsproduktionen i retning af mere kvalitet i forhold til i dag, hvor størstedelen af det oksekød, der kommer på bordet i Danmark, stammer fra malkeproduktionen, hvor kødet er et biprodukt, som alligevel afregnes på samme måde af de store slagterier som kødet fra kødkvæg.

- Uanset reformen, og uanset reduktionen i antallet af kødkvæg, så tror jeg, vi indenfor en overskuelig årrække vil se nogle positive tiltag omkring salg af oksekød fra kødkvæg. Tidligere arbejdede vi meget regionalt. Nu har vi fået en struktur i regi af Dansk Kvæg, som gør, at vi kan arbejde med nogle større projekter, der kan øge salget og forbedre priserne på kvalitetskød, siger Leif Nørgaard, der bl.a. peger på en struktur med salg via en gårdbutik-model i større format, end den der kendes i dag.

(3) 35-33-fy

EU’s landbrugsreform vil betyde en nedgang på 15-30 procent - måske mere i løbet af nogle år - i antallet af kødkvæg i Danmark. Det forudser formanden for kødkvægudvalget i Fyns Amt, Leif Nørgaard, der selv siger farvel til halvdelen af sine 18 moderdyr, fordi pasningen stjæler for meget tid i forhold til hans primære erhverv.

(2) 36-33-fy

- I dag betaler kødkvægavlerne for at få adgang til græsning på naturarealer, men det kan ændre sig i takt med nedgangen i antallet af ammekøer. Prisen for adgang til græsning på naturarealer vil falde. Måske vil avlerne ligefrem kunne få penge for at lade deres dyr afgræsse disse arealer, siger Leif Nørgaard, Allesø.

(2) 34-33-fy

Hereford, Simmental og her Limousiner er sjældne gæster på de danske middagsborde. Når den nye landbrugsreform træder i kraft, bliver det også sjældnere at se kødkvæg græsse på enge, overdrev og andre marginaljorder.