Venstre-folk lægger pres på regeringen: - Landbrugsstøtte skal ikke gå til alt muligt andet

Det vil være et kæmpe nederlag for dansk landbrug, danske landmænd og dansk fødevareproduktion, hvis EU-Kommissionen får held til at renationalisere landbrugsstøtten.

Sådan lyder den ret enslydende melding fra en bred vifte af Venstre-folk, som avisen har talt med.

De opfordrer SVM-regeringen til – i den sidste tid af det igangværende EU-formandskab her i andet halvår af 2025 – at gøre alt, hvad den kan, for at bekæmpe EU-Kommissionens forslag om i langt højere grad at lade de 27 medlemslande bestemme, hvad landbrugsstøttemidlerne skal bruges til. Både den næste europæiske landbrugsreform, CAP’en, og det kommende EU-budget forhandles således i de kommende år, og diskussionerne begynder netop her under det eksisterende danske EU-formandskab frem mod nytår.

- Danmark i det hele taget må og skal lægge sig i selen for at få det her skubbet i den rigtige retning, så vi kan styrke i stedet for at svække dansk landbrug. Det gælder ikke bare regeringen, men også for eksempel vores dygtige medlemmer af Europa-Parlamentet, siger den fynske folketingskandidat Amanda Heitmann – som tidligere selv har arbejdet for Europa-parlamentariker Asger Christensen.

Grøn omlægning er til danske landmænds fordel

Folketingskandidaten tilføjer, at hun i princippet ikke har noget imod, at EU’s medlemslande får større indflydelse på en række andre områder. Når det gælder landbrugsstøtten, er det imidlertid vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af det europæiske kontinent, mener hun.

- Til gengæld er jeg tilhænger af at omlægge hektarstøtten, så den i højere grad belønner grønne tiltag indenfor fødevareproduktion, siger Amanda Heitmann.

- Og det skal danske landmænd absolut ikke være bange for, for herhjemme har landmændene bevist, hvor grønne de er. Se på, hvordan vi kan producere mere for mindre – eksempelvis stiger mælkeproduktionen, selv om antallet af kvæg falder. Vi er nødt til på europæisk niveau at skabe et grønt incitament, en slags gulerod, og det vil klart være til dansk fordel, forklarer hun.

- Inviter Søren Søndergaard med ind til bordet!

Amanda Heitmann bakkes op af en anden Venstre-folketingskandidat, Tobias Jørgensen. Han sidder i byrådet i Kolding Kommune og er derudover et lokalt bud på et kommende folketingsmedlem:

- Noget af det vigtigste i forbindelse med landbrugsstøtten er at sikre, at det rent faktisk er landbruget, der får gavn af midlerne. Pengene skal ikke gå til alt muligt andet, og det risikerer man, hvis hvert EU-medlemsland kan fordele pengene, som de synes, lyder det fra Tobias Jørgensen.

- Jeg håber virkelig, at regeringen beder Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard og/eller repræsentanter for andre landbrugsorganisationer om at komme med ind til bordet, når man nu skal lægge sporene til den næste europæiske landbrugsreform, tilføjer byrådspolitikeren og folketingskandidaten.

Søren Smalbro er Venstre-borgmester og i øvrigt også landmand i Hjørring Kommune. Han sender ligeledes en opfordring til det danske EU-formandskab:

- Vi skulle gerne frem til, at vi konkurrerer på lige vilkår i EU. Det kan ikke nytte, at landbrugsstøtte går til naturprojekter eller for den sags skyld økologi alene. Landbrugsstøtte er støtte til landbrugsproduktion, som Søren Smalbro formulerer det.

Hans borgmesterkollega i Vejle, Jens Ejner Christensen, håber også, at den danske regering i resten af året gør en stor indsats for at få CAP’en på rette vej:

- Det bekymrer mig, hvis landbrugsstøtten fremover risikerer at gå til egnsudvikling fremfor til fødevareproduktion. Det vil Danmark tabe stort på, siger Jens Ejner Christensen, som udover at være Vejles kommunalpolitiske spydspids ligeledes er tidligere landmand.

Pas på landbrugsjorden

Spidskandidat til kommunalvalget i Fredericia Kommune, Peder Tind, er blandt andet gået til valg på at ”passe på den landbrugsjord, vi har i Fredericia”. Og det handler ikke kun om at få solcellerne væk fra markerne og op på taget:

- Jeg er kæmpe tilhænger af ens konkurrencevilkår i Europa. Vi har en produktion og nogle arbejdspladser, vi skal værne om, og det skal vores regering være opmærksom på i den nuværende situation, siger Peder Tind.

Det tidligere, mangeårige folketingsmedlem og forhenværende gårdejer Jens Vibjerg kalder tanken om større national selvbestemmelse sympatisk. Men han understreger samtidig, at det skal være muligt at begå sig på fair vilkår, når man som fødevareproducent handler på kryds og tværs af landegrænser i et internationalt marked:

- Hvis det her ender med større indflydelse for de enkelte medlemslande i EU, er vi i hvert fald nogle, som vil holde vores nationale politikere op på, at vi fortsat skal have lige konkurrencevilkår, pointerer Jens Vibjerg.

Vigtigt politisk opgør

Venstre-stemmerne sparker en åben dør ind, når de overfor den danske regering indskærper nødvendigheden af at slås for en retfærdig europæiske landbrugsstøtte. Det fortæller Venstres miljø-, fødevare- og landbrugsordfører Erling Bonnesen:

- Det er vi 100 procent opmærksom på, siger ordføreren.

- Jeg kan garantere for, at vores fødevareminister Jacob Jensen har det her øverst på dagsordenen. I regeringen er man udmærket klar over vigtigheden af at arbejde stenhårdt på at lægge de rigtige spor ud til de videre forhandlinger, tilføjer han.

Erling Bonnesen kalder ligefrem kampen for lige konkurrencevilkår blandt europæiske landmænd for et af tidens mest essentielle politiske opgør.

- Det værste, der kan ske, er en total renationalisering af landbrugsstøtten. Det vil resultere i en skævvridning, der er til stor skade for vores effektive landmænd her i Danmark. Og regeringen kæmper imod denne tendens, fastslår han.