Ny forskning i transport af grise: Ingen kender den reelle temperatur hos grisene på bilerne

I forbindelse med et tidligere forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der handlede om etagehøjder i køretøjer, som transporterer grise under 25 kg, blev forskere opmærksomme på, at de temperaturer, der måles af køretøjernes indbyggede sensorer, måske ikke afspejler de temperaturer, som grisene reelt oplever. Derfor er de måske heller ikke reelt placerede der, hvor »der er størst sandsynlighed for, at de værste klimaforhold vil opstå«, sådan som der står i Transportforordningen.

Fødevarestyrelsen har som en opfølgning på disse fund bestilt en uddybende undersøgelse som en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, der udføres for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af Aarhus Universitet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Formålet med undersøgelsen er at give et forskningsbaseret bud på, hvor temperatursensorer i lastbiler, der transporterer grise til eksport, kan placeres for mere præcist at afspejle forholdene nær dyrenes og samtidig vurdere, om der faktisk er et problem med de nuværende placeringer.

Resultaterne i undersøgelsen beskrives i et uddrag af den samlede rapport i det seneste nyhedsbrev fra Aarhus Universitet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Når data ikke viser dyrenes virkelighed

For at teste forskelle mellem temperaturmålinger foretaget nær grisene og målinger fra indbyggede sensorer i køretøjers ydervægge, anvendte forskerne en skaleret model af et rum med grise i et køretøj. Der var tale om en model med kunstige grise, der producerede samme mængde varme som en levende gris af en relevant kropstørrelse.

Ifølge rapporten var resultaterne klare. Temperaturmålinger fra sensorer placeret i vægge på køretøjer, der transporterer grise, svarer ofte ikke til rummenes reelle gennemsnitstemperatur nær dyrene, men er noget lavere, især i kolde perioder. Mistanken fra »Etagehøjdeprojektet« blev altså bekræftet.

- De her resultater viser, at følere, der er godkendt af myndighederne, ikke altid angiver de temperaturer, som dyrene oplever – og slet ikke når det er koldt. Det betyder, at både chaufførerne og myndighederne kan få et forkert billede af, hvordan forholdene egentlig er nær dyrene, udtaler Mette Herskin, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, der har ledet projektet.

Der er dermed også risiko for, at myndighedernes arbejde med at kontrollere temperaturforholdene vanskeliggøres. I dag bruges såkaldte »temperaturlogs«– data fra transporten – som dokumentation for, at reglerne, for hvor varmt og/eller koldt, der må være i et køretøj med dyr, er overholdt. Her er det et oplagt problem, hvis sensorernes målinger ikke afspejler forholdene nær dyrene.

Avancerede computersimuleringer viser vej

For at forstå, hvad der sker inde i et køretøj med grise, har forskerne brugt CFD (Computational Fluid Dynamics), som er en metode, hvor computersimuleringer bruges til at beregne luftstrømme og temperaturfordelinger i bygninger, fly og nu også under transport af dyr.

Simuleringerne viser, at temperaturen i køretøjerne kan variere meget både mellem de enkelte rum og inden for samme etage på køretøjet. Med modellerne forsøgte forskerne at identificere de steder, hvor temperatursensorerne bedst afspejler de forhold, grisene faktisk oplever.

Ifølge EU’s regler skal temperaturen i køretøjer, som transporterer grise, være fra 5 til 30 grader med en tolerance på fem grader. Det betyder, at temperaturerne i køretøjerne lovligt kan være fra 0 til 35 grader. Lovgivningen er cirka 20 år gammel.

Moderne dyr tåler varme dårligere

I artiklen fra Aarhus Universitet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug oplyses det, at EFSA i en opdatering af den eksisterende viden, som blev trykt i 2022, angav grænser for varmestress for grise. Jo større dyrene er, des dårligere tåler de varmen, men selv for grise af typisk eksportstørrelse (på ca. 30 kg) kan der opstå varmestress allerede ved omkring 25 grader og risikoen er større ved 30 grader.

Det oplyses endvidere, at det for grise med moderne genetik gælder, at de er mere følsomme overfor især varme end for årtier siden. Avl for øget produktivitet har betydet, at dyrene i dag vokser hurtigere og har en øget varmeproduktion sammenlignet med før i tiden. Dette betyder, at moderne dyr tåler varme dårligere.

Kombinationen af klimaændringer og mere varmefølsomme dyr betyder, at det sandsynligvis bliver sværere i fremtiden at holde temperaturerne i køretøjerne under såvel lovgivningens grænser, som under grænserne for hvornår varmestress er en risiko.

Ifølge Mette Herskin kan resultaterne fra det netop afsluttede projekt bruges fremadrettet til at udvikle bedre sensorteknologi og dermed bedre værktøjer, som kan komme såvel dyr, chauffører og også myndigheder til gode, fordi de reelle temperaturer nær dyrene så kendes bedre og derfor også kan reguleres bedre end i dag.