Fra brændekomfur til balsal: Sådan fejrede herregården julen i 1918

Når julen nærmer sig, vågner herregården Gammel Estrup i Norddjurs op til en duft af gran, kaffe og hjemmebag.

Fra den 25. november kan besøgende træde ind i særudstillingen Jul for herskab og tjenestefolk og opleve, hvordan både grevefamilien og folkeholdet fejrede højtiden i begyndelsen af 1900-tallet.

Museumsinspektør Marie Aaberg Andersen fortæller:

- Før i tiden var det gartneren, der pyntede stuer og sale med blomster fra drivhusene og grønt fra haven. I dag er det Gammel Estrups frivillige blomstergruppe, der pynter op og skaber julestemning i hele hovedbygningen. I Spisestuen er der dækket op til herskabets julemiddag, og i Riddersalen stråler juletræet. I stuerne kan man se, hvor grevefamilien drak kaffe efter middagen, før juletræet blev tændt, og man kan se, hvor børnene efter juletræsdansen nød deres gaver og man sang julesange. Man kan også opleve, hvordan tjenestefolkene holdt jul. Man kan se, hvordan der er dækket op til julemiddag for folkeholdet og få indblik i, hvordan børnene på godset oplevede julen, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at der selvfølgelig også er gang i Herregårdskøkkenet i hele juleperioden, hvor man kan se husjomfruen fremtrylle julens bagværk på det store brændekomfur og servere kaffe fra den store Madam Blå kaffekande.

En 100 års julerejse tilbage i tiden

Julen på Gammel Estrup tager udgangspunkt i den travle tid, som højtiden var på herregården for godt 100 år siden – en tid med hårdt arbejde og stor festivitas.

- Tilbage i 1918 kunne Christen greve Scheel fejre sin første jul på Gammel Estrup. Det var en tid, hvor der stadig var herskab og tjenestefolk, og hvor der endnu blev ført stort hus på herregården, ikke mindst i julen, hvor grevefamilien var samlet, og man havde mange overnattende gæster, fortæller Marie Aaberg Andersen og fortsætter:

- For herskabet gik juledagene efter juleaften med jagter, kaneture, julelege, juleselskaber og baller med nabogodserne, mens tjenestefolkene havde travlt med at gøre rent, redde senge, bære brænde og fyre op i de mange ovne, servere og slæbe vand til værelserne til vask og bad. I køkkenet skulle der både slagtes, brygges øl, bages og meget andet fra slutningen af november, så man havde virkelig travlt.

Julen på herregården var dog ikke kun et spørgsmål om pynt og selskabelighed. På avlsgården og i skoven var der også travlhed op til højtiden, og besøgende kan fortsætte deres historiske juletur til det lille skovarbejderhus et par kilometer fra Gammel Estrup for at opleve, hvordan arbejderfamilierne fejrede julen.

Advent på herregården

I alle adventsweekender summer Gammel Estrup af liv. Der danses om juletræet i Riddersalen, og lokale kor og musikere sørger for, at julestemningen breder sig gennem de gamle sale. Lions Club Svaner og Auning Spejderne sælger juletræer, pynt og nybagte æbleskiver, mens juleværkstedet byder på herregårdsklejner og bageglæde for børn.

I weekenden den 6.–7. december er temaet julemad, hvor man kan følge tilberedningen af gammeldags julesul – fra flæskesteg og leverpostej til medister.

Den følgende weekend, 13.–14. december, står i børnenes tegn med særlige rundvisninger, og den 21. december rundes julen af med en traditionsrig julegudstjeneste og historisk julefejring, præcis som på den sidste greves tid.

Med duft af gran og lyden af knirkende gulvbrædder fører Gammel Estrup sine gæster tilbage til en tid, hvor julen var et fælles værk – for både herskab og tjenestefolk.