Når nissen får grød og bonden et klap bagi: Ny juleudstilling åbner på Nationalmuseet
Julen har altid været fuld af ritualer, leg og længsel. Nationalmuseets nye udstilling »Julens Rødder« tager gæsterne med gennem århundreders fest og fællesskab.
I Nationalmuseets nye juleudstilling besøger du fire historiske juleaftener og får et bud på, hvad der skulle til for, at det var en rigtig jul dengang. Fotos: Nationalmuseet
Er det jul, når flæskestegen rammer tallerkenen, gaverne åbnes op i længsel, og hænderne fletter sig i dans rundt om juletræet til tonerne af »Højt fra træets grønne top«?
Det spørgsmål stiller Nationalmuseet i sin nye juleudstilling »Julens Rødder – hvad er en rigtig jul?«, som åbner den 14. november.
Her inviteres publikum indenfor i fire historiske juleuniverser fra 1100-tallet til i dag – hver med sine ritualer, dufte og stemninger.
- I en verden der hele tiden forandrer sig, er det rart at vide, at der er noget, vi kan regne med: julen. Det bliver jul igen i år, men den ‘gode gamle jul’, som vi kender den, har kun omkring 150 år på bagen, fortæller museumsinspektør, Anne-Mette Marchen Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Gæsten skal opleve, at julen har langt dybere rødder, og at nye ritualer hele tiden kommer til. Uanset om det var hedensk eller kristent fejring, bygger julen på fællesskab og ikke mindst festglæde.
I dag spiser mange i Norden gris til jul, og sådan har det været længe. Når vikingerne fejrede deres vinterfest Jól, ofrede de en stor gris til guderne.
Lys i mørket – 1100-tallet
Første stop er julenat i 1100-tallets Danmark. Kirkerne skyder op, kristendommen har slået rod, men gamle forestillinger lever videre.
I mørket flyver hvileløse sjæle, og ved bålet kan man lytte til pigen Gertruds jul – en fortælling fra en tid, hvor tro, frygt og håb smeltede sammen i julens skær.
Legende alvor på bondegården – 1700-tallet
På gården i 1700-tallet er julen både farlig og festlig. Natten til jul kan underverdenen trænge ind, og derfor samles man inden døre – med uhygge, historier og senere lumre lege. Her må man gerne klappe bonden bagi, lege blindebuk og give nissen sin grød. For den gamle gårdbo var ikke altid venlig – men han skulle respekteres.
På bondegården i slutningen af 1700-tallet er alle rykket indenfor. Der er meget på spil julenat. Tiden danner nemlig en sprække, hvor underverdenen kan trænge ind. Gå på opdagelse på gården og få lille Jens’ historie.
Jul i familiens skød – 1870
Julen er kommet på mode i borgerskabets København. I Peters stue – kendt fra »Peters Jul« – står træet i rød-hvide farver, bordet bugner af søde sager, og samtalerne ved julebordet kan tage drejninger, som nok ville overraske en nutidig gæst.
Her kan besøgende sætte sig til bords og deltage i en interaktiv juleaften anno 1870.
I Klunkehjemmet kan du komme på julerundvisning og opleve, hvordan det fine borgerskab fejrede jul i slutningen af 1800-tallet.
Hvad er en rigtig jul? – 2025
Udstillingens sidste rum fører gæsten ind i nutiden – og fremtiden. Her kan man gå på opdagelse i en overdimensioneret julekalender, der samler nye og gamle traditioner: fra bæredygtige juletræer til TikTok-nisser.
Gæster opfordres til at skrive deres eget ønske om, hvad der gør julen rigtig for dem, og lægge det i museets postkasse – som et lille vidnesbyrd til fremtidens jul.
Udstillingen kan opleves på Nationalmuseet fra 14. november 2025 til 4. januar 2026.
