Uden i øvrigt at ville kommentere de alternative løsninger, som formanden for Dansk Kødkvæg, Preben Schmidt, foreslog Effektivt Landbrugs læsere i sidste uge, tager samme organisations viceformand, Søren Riis Vester, Finderup, nu tråden op vedrørende problemet med at komme til at øremærke de nyfødte kalve.

- Problemet med aggressive dyr er overdrevet. Efter min erfaring er problemet snarere, at koen dækker kalven til, så den er umulig at finde, selv om man går rundt i timevis. Prøver man at lede efter kalven, så lokker koen folk væk ved selv at gå rundt et helt andet sted, forklarer Søren Riis Vester.

Han mener, at kombinationen af ufremkommeligheden og den typiske størrelse på naturarealerne udelukker, at køerne må få lejlighed til at kælve der.

- Hvis en ko har kælvningsbesvær, kan man ikke få dyrlægehjælp frem hurtigt nok, så under kælvning er det ikke godt landmandskab. Vi kan ikke forsvare det, mener Søren Riis Vester, der også er formand for Dansk Aberdeen-Angus Forening.

I stedet foreslår Søren Riis Vester, der selv har 60 Angus-ammekøer gående, at man i et nogenlunde regulært hjørne af et givent naturareal indretter en inspektionfold på et par hektar – eventuel med en fangefold, hvor køerne går fra de sættes ud til efter kalvene er mærket.

- Der er alligevel ikke græs nok før omkring 1. maj, og så kan man fodre dem i marts og april måned. På den måned vænner man køerne til, at man kommer på dagligt opsyn. Jeg plejer at tage en runde med mærkningstangen og en to-tre øremærker i lommen morgen og aften, og det giver ikke nævneværdige problemer, fortæller kødkvægavleren.

Næstformanden mener, at hos racer, som skulle være mere aggressive end hans Angus-køer, bør problemet kunne mindskes ved, at man avler hornene væk.

- Moderegenskaber kan og bør vi ikke ændre på. Vi er interesserede i køer, som kan kælve let og har et godt moderinstinkt, så den kan forsvare kalven mod for eksempel hunde og ræve. Jeg vil tro, at størstedelen af dødeligheden i det fri netop skyldes køer, som ikke sørger godt nok for kalvene, og som hellere vil gå i fred end lade sig patte i de første 14 dage, vurderer næstformanden.

I den forbindelse gør han opmærksom på, at ansøgerne står overfor et valg.

- Jeg vil gerne understrege, at såfremt myndighederne åbner for dispensation, vil de, der søger den, være afskåret fra at deltage i avlen, da det jo som nævnt i artiklen i Effektivt Landbrug i sidste uge er en betingelse, at kalvene sendes direkte fra besætningen til slagteriet, påpeger Søren Riis Vester, som dog også udtrykker forståelse for ansøgernes situation.

- Vi kunne alle sammen godt bruge nogle mere fleksible bagatelgrænser. Hvis jeg for eksempel har en enkelt kalv gående, som har tabt sine øremærker, og jeg i øvrigt ved, hvilken ko der er moderen, så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være et problem for nogen, slutter han.

Kvægbrugere med dyr, der udfører naturpleje på mere eller mindre uvejsomme og utilgængelige arealer, fortæller, at de har vanskeligt ved at komme til at mærke kalvene inden 20 dage, fordi spædkalvene bliver forsvaret af deres mødre.

Et flertal i Folketingets fødevareudvalg har efter henvendelse fra Nordjyllands Amt, pålagt fødevareministeren at søge EU om dispensation til, at kvægbrugerne kan udskyde mærkningen, mod at dyrene kun må sælges direkte til slagteriet.