Forskere gør det fede liv lidt sundere

(Effektivt Landbrug) Rapsolie kan gøre fedtet i smør og svinekød lidt sundere, viser forskning, som i sidste uge blev belønnet med »Bayer CropScience Innovation Award 2004«.

Tandsmør og bacon står ikke øverst på sundhedsapostlenes spisekort. Men måske kan vi fremover nyde en ekstra skive bacon og smørret på rundstykkerne med lidt bedre samvittighed.

Det er i hvert fald perspektiverne i to danske forskningsprojekter af lektorerne Susanne Bügel og Tine Tholstrup, begge ansat ved Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen, som i sidste uge fik tildelt »Bayer CropScience Innovation Award 2004« for deres forskning.

Susanne Bügel fik prisen for sin forskning med at tilføre rapsolie og vitamin E til grisefoder. Det kan ændre svinekødets sammensætning, så det nedsætter kolesterolværdierne hos de mennesker, der spiser kødet.

I begrundelsen for at give Susanne Bügel prisen, sagde professor og priskomité medlem dr. med. Arne Astrup fra Landbohøjskolen:

- Susanne Bügels forskning er et væsentligt og nytænkende bidrag i den aktuelle debat om landbrugets produktionsformer og metoder og er med til at klarlægge disse faktorers betydning for den ernæringsmæssige kvalitet af vores fødevarer.

I Susanne Brügels forskningsprojekt har man fodret svin med tre forskellige slags foder: Almindeligt grisefoder, almindeligt grisefoder tilsat 6 procents rapsolie, og almindeligt grisefoder tilsat 6 procents rapsolie og vitamin E.

Derefter blev der fremstillet produkter – pølse og pålæg – af kødet fra grisene, som over en tre ugers periode blev spist af en gruppe unge, raske mænd med normale kolesterolværdier i blodet.

De efterfølgende blodprøver viste, at gruppen, som havde spist det forbedrede kød med 6 procents rapsolie og E vitamin, fik sænket kolesterolværdierne i deres blod med 4-5 procent.

- Det er meget, når man taler om superraske mennesker, som har lave kolesterolværdier i forvejen, sagde Susanne Bügel ved prisuddelingen, som fandt sted på Cafe PH i København.

- Tidligere studier, tilføjede hun, har vist, at hvis man kan sænke kolesterolet med 1 procent, så medsætter man risikoen for hjerte-kar sygdomme med 2 procent. Det vil sige, at vi faktisk har nedsat de unge menneskers risiko for senere at få hjerte-kar sygdomme med 8-10 procent.

Den anden prisvinder, Tine Tholstrup, fik prisen for sit arbejde for at forbedre mælkefedtets sundhedsmæssige kvalitet gennem ændring af koens foder. Sigtet er, at frembringe mælk, hvis sammensætning af fedtstoffer nedsætter risikoen for blodpropper ved indtagelse af f.eks. smør fremstillet af det modificerede mælkefedt.

I begrundelse for at tildele Tine Tholstrup prisen pegede Arne Astrup på, at ændring af mælkefedtets sammensætning rummer lovende perspektiver for folkesundheden i lande med et stort forbrug af mælkeprodukter som f.eks. Danmark.

- Hendes forsøg indikerer en mulig gavnlig effekt på frekvensen af hjerte-kar lidelser, som ligner den positive effekt, som er påvist i studier i Middelhavslandene i forbindelse med indtag af olivenolie, sagde Arne Astrup.

Titlen på Tine Tholstrups forskningsprojekt er »Ernæringsmæssig optimering af mælkefedt«. Projektet blev gennemført ved først at give en kvægbesætning almindeligt vinterfoder og derefter fremstille smør af mælken. Efterfølgende fik besætningen i en periode foder tilsat knuste rapsfrø, hvilket resulterede i en mælk med mere oliesyre og færre af de kolesterolhævende mælkesyrer.

De to slags smør, det almindelige og »syresmørret«, blev derefter testet på 18 sunde og raske unge mænd, som fik taget blodprøver før og efter indtagelsen af de to typer smør.

Resultatet var ikke lige, hvad Tine Tholstrup havde regnet med.

- Vi havde håbet, at vi kunne ændre blodets kolesterol, men det skete ikke. Til gengæld så vi en påvirkning af blodets koaguleringsaktivitet, som var lavere efter indtagelse af oliesyresmørret, fortalte Tine Tholstrup ved prisuddelingen og tilføjede, at resultatet med forsigtighed kan fortolkes som, at det forbedrede smør giver mindre tilbøjelighed til dannelse af blodpropper end almindeligt smør.

Ifølge professor Arne Astrup har undersøgelser af foder for dyrenes trivsel og sundhed en lang tradition bag sig, mens forskningen af den humane fødeindtagelses betydning først er kommet rigtigt i gang i de seneste årtier.

- Både Tine Tholstrups og Susanne Bügels forskningsprojekter er med til at sætte fokus på, hvordan landbruget gennem enkle ændringer i fodersammensætningen til vores husdyr opnår sundere fødevarer af endnu højere kvalitet. Projekterne indeholder derfor store perspektiver for vores mad i fremtiden og er et vigtigt bidrag til den spirende forskning inden for humanernæring, konkluderede Arne Astrup.

Også viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, der overrakte Bayers innovationspris, havde rosende ord til de to forskere.

- I har med held og dygtighed vist, at det er muligt at gøre to betydningsfulde danske fødevarer, mælk og svinekød, sundere ved at give dyrene det helt rigtige foder. Dermed har I forhåbentlig ydet et tiltrængt bidrag til at vende tidens kedelige udvikling, hvor livsstilssygdomme og fedmeepidemier breder sig, sagde Henrik Høegh.

Bayer CropScience Innovation Award, der blev indstiftet i Lyngby 1. marts 2003 af Bayer CropScience Nordic, er på 10.000 euro. Bayer ønsker med prisen at støtte initiativer, der fremmer produktionen af sunde fødevarer under bæredygtige forhold.

Prisen gives til personer i de nordiske lande – f.eks. studerende, rådgivere, forskere, landmænd eller sælgere. I prisudvælgelsen lægges der vægt på, at kandidaterne via deres praktiske arbejde eller gennem forskning og udvikling bidrager med nytænkning og bæredygtige tiltag indenfor områder som integreret produktion, fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planteforædling og miljøsikkerhed.

Prisen deles i år mellem de to danske forskere, Tine Tholstrup og Susanne Bügel, og den norske prisvinder, Audun Korsæth, der er Dr. scient ved forsøgsstationen Planteforsk Apelsvoll på Kapp nord for Oslo. Audun Korsæth fik prisen for et dyrkningssystem, som kan føre til miljøforbedringer.

Læs også