Kig førerfeltet over skulderen

Når ens egne gode ideer til forbedring af lønsomheden er sluppet op, og nye ikke melder sig under hverdagens slid og møje med fodring og malkning, og den skiftende udsigt fra traktorens førerhus heller ikke inspirerer til nytænkning, der kan lede tankerne væk fra kendsgerningerne på bundlinien, ja så må kan gøre som et folkeligt mundheld siger om alskens nymodens forbrugerelektronik: »Når alt andet svigter, så læs manualen.«

På sidste uges årsmøde i Landsudvalget for Driftsøkonomi (som er nærmere omtalt på side 8 i dette nummer) var en af konklusionerne, at der er stor forskel på kvægbrugenes bedste og tarveligste økonomiske resultater, og at det gælder uanset, om man kun ser på de små eller de store bedrifter.

Med andre ord har kvægbedrifterne med de ringeste resultater store muligheder for at forbedre bedriften. Og selv bedrifter med hæderlige resultater kan finde delområder, hvor enkelte kolleger gør det bedre. Selvsagt er det for begge typer bedrifters vedkommende vigtigt at sætte ind på det eller de punkter, hvor mindst mulig ekstra arbejdskraft og kapital giver det størst mulige udbytte. Hvad der imidlertid ikke altid er selvindlysende er, hvor de svage punkter er. Hvor er manualen?

Den er på vej. Og modsat de ofte dårligt oversatte manualer, der følger med de dyreste gaver under juletræet, og som ikke retter sig selv, så holder det opslagsværk, der er på vej til kvægbrugerne konstant sig selv opdateret. Eller rettere dine kolleger holder den opdateret.

Dansk Kvæg og LRØ er således gået sammen om at udvikle en prototype af et værktøj, der skal danne grundlag for den egentlige løsning, som forventes klar i løbet af det kommende år. Målet er at give den enkelte kvægbruger mulighed for i ro og mag at sammenligne nøgletallene i sin egen bedrift med de bedste kollegers - vel at mærke dem med de sammenlignelige tal og dermed de mest interessante kolleger. Dem der for eksempel har samme antal køer, race, hektarantal og staldtype.

Det nye – og unikke – består i at både produktionstekniske (for eksempel ydelse, sundhed og reproduktion) og produktionsøkonomiske nøgletal bliver stillet op sammen, så de kan bruges som sammenligningsgrundlag i en såkaldt benchmarking.

Rent praktisk sker det ved, at Bedriftsløsning Kvæg beregner økonomiske nøgletal – baseret på brugerens indberetninger om de variable omkostninger i forbindelse med produktionen - til supplement af de produktionstekniske nøgletal vedrørende fodringen.

- Vi har haft et godt samarbejde med LRØ om projektet siden begyndelsen af året, fortæller specialkonsulent Johannes Frandsen, afdelingen for produktion, styring og bedriftsøkonomi, Dansk Kvæg.

Midlet er en central database, der løbende spinder de allerede indberettede tal fra Kvægdatabasen og Bedriftsløsning kvæg sammen til en rød tråd. Det betyder, at sammenligningen kan ske løbende, i princippet hver måned, så der konstant er mulighed for at tilpasse produktionen.

Benchmarking er således et langt mere aktivt og anvendeligt værktøj end de sammenligningstal, kvægbrugerne hidtil har kunnet trække ud af regnskabsdatabasen, da den sidste bygger på afsluttede regnskaber, der af samme grund indeholder tal, som er et halvt til halvandet år gamle.

Med det nye værktøj får den enkelte driftsleder eller rådgiver adgang til at lave sine egne udtræk af kollegernes tal via computerens browser.

- Det bliver muligt at opstille kriterierne, så man laver et snævert udvalg - i princippet helt ned til omkring en håndfuld kolleger eller så mange, som det statistisk er nødvendigt for, at man ikke kan sætte navn på kollegerne, forklarer Johannes Frandsen.

Det er kun, hvis kvægbrugeren eller hans rådgiver vælger at udveksle data med databasen, at de bliver tilgængelige for kollegerne. Der er dog en god grund til at spille med åbne kort.

- Det bliver kun de, der vælger at udveksle data, der får adgang til at lave udtræk af kollegernes tal, fastslår Johannes Frandsen.

I øjeblikket er parterne så langt, at kun de sidste detaljer omkring kravene til målebænken mangler, hvorefter programmørerne kan gå i gang. Derfor kan Dansk Kvæg heller ikke afsløre den endelige udformning af brugerfladen.

- LRØ kører i øjeblikket en model af systemet, hvor en del af processen med at trække tal ud fra de forskellige databaser foregår manuelt. Det vil sige, at rådgiverne henter nogle af tallene et sted og må taste dem ind et andet sted, før de kan præsenteres for kunden, fortæller Johannes Frandsen.

Når den web-baserede målebænk er kalibreret og kørt ind - via testkørsler og brugerafprøvninger på yderligere et par rådgivningscentre - er det meningen, at alle kvægbedrifter skal tilbydes adgang til systemet.

Johannes Frandsen oplyser, at det er endnu ikke er besluttet, om der skal opkræves ekstra betaling for adgangen.

Begrebet benchmarking er oprindeligt engelsk og bliver brugt af landmålere om et referencepunkt i terrænet, som andre punkter relateres til. Et »benchmark« er kort sagt et referencepunkt, man kan måle ud fra.

Selvom benchmarking er et begreb, der bruges meget forskelligt, har benchmarking udviklet sig til bredt at måle en virksomheds præstationer i forhold til andre. En generel anerkendt definition på benchmarking er:

»Benchmarking er en kontinuerlig og systematisk proces, hvormed man kan sammenligne egen effektivitet i form af produktivitet, kvalitet og arbejdsprocesser med de virksomheder og organisationer, der repræsenterer de bedste.«

I øjeblikket er cirka 20 medlemmer hos Landbrugsrådgivning Østjylland (LRØ) tilknyttet prototypen på det benchmarking-værktøj, som har været under udvikling i samarbejde med Landscentret siden nytår.

- Udvalget har i flere år spurgt efter et analyseredskab, som kunne kæde ydelseskontrollen sammen med økonomien på foderet, så vi let kan sammenligne omkostninger til foder helt ud på øre pr. kg mælk. Hidtil er ønsket strandet på tekniske problemer på IT-siden, men de ser ud til at være løst nu, fortæller formand for Kvægbrugsudvalget i LRØ, Uffe Bie, Ejstrupholm

I den foreløbige prototype er det muligt for projektdeltagerne, at sammenligne sig med de fem bedste.

- Det har været et krav fra udvalget, at der ikke må blive mere arbejde for medlemmerne med indtastning og regnskab, men det er selvfølgelig nødvendigt, at folk får lavet deres budgetopfølgning - senest den fra 30. september, så vi får et overblik over de første ni måneder, forklarer udvalgsformanden.

I forvejen er det en betingelse for at medvirke, at foderet bliver vejet og tallene indberettet i takt med de 11 årlige ydelseskontroller, og regnskabet kunne også blive opdateret i samme forbindelse.

- Det er i princippet muligt, men vi må også være realistiske. Jeg tror reelt kun, at det er muligt at opnå en opdatering af regnskabstallene, hver tredje måned, forudser Uffe Bie.

Han er dog ikke i tvivl om, at hans kolleger vil tage værktøjet i brug, så snart det er udviklet færdigt.

- Medlemmerne er allerede begyndt at spørge efter det, når vi holder møde, slutter den østjyske kvægudvalgsformand.