Strid om juletræsdyrkning

(Effektivt Landbrug) Danmarks Naturfredningsforening langer kraftigt ud efter forbruget af pesticider i dansk juletræsproduktion. Men kritikken holder ikke, siger Dansk Juletræsdyrkerforening, der kalder artikel i forbrugerblad »bestillingsarbejde«.

Den danske juletræsproduktion truer grundvandet. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som i Forbrugerrådets blad Tænk+Test langer kraftigt ud efter de danske juletræsproducenters brug af pesticider og kunstgødning.

- Den danske juletræsproduktion slider alvorligt på natur og miljø, siger biolog Michael Stoltze fra Naturfredningsforeningen til bladet.

Han kan ikke give eksakte eksempler på forurening forårsaget af juletræsproduktion, men henviser til, at forbruget af pesticider er på højde med forbruget i det intensive landbrug, og at der er dokumentation for, at intensiv dyrkning af jorden er en trussel mod grundvandet.

Michael Stoltze erkender dog samtidig, at artiklen i Tænk+Test er »sat lidt på spidsen«, men han fastholder, at brugen af pesticider fortsat er et problem i den danske juletræsproduktion.

- Vi forholder os først og fremmest til, hvordan naturen har det i de områder, hvor man dyrker juletræer. Og det er tydeligt, at naturen har det væsentligt bedre, der hvor man dyrker økologisk, siger biologen, som tilføjer, at juletræer er et luksusprodukt. Derfor skal man tilstræbe at komme helt væk fra brugen af pesticider.

I Dansk Juletræsdyrkerforening undrer man sig over, at den omtalte artikel har fundet vej til Tænk+Test, der normalt understreger sin uafhængighed.

- Journalisten, som har skrevet artiklen, har over for os indrømmet, at der er tale om en bestillingsopgave fra Danmarks Naturfredningsforening, og at vinklen i artiklen skulle være negativ overfor konventionel juletræsproduktion, siger Bent C. Christensen, der er dyrkningskonsulent i Dansk Juletræsdyrkerforening.

Konsulenten oplyser, at den gennemsnitlige årlige behandlingshyppighed i juletræsproduktionen ligger på mellem 1,6 og 2,6. Variationerne afhænger af dyrkningsintensiteten og ukrudtstrykket i den enkelte plantage. Til sammenligning er behandlingsindekset for vinterhvede 2,3, for roer 3,0 og for vinterbyg 1,6. Derfor mener Bent Christensen ikke, at juletræsdyrkningen kan siges at være en særlig trussel mod grundvandet og miljøet.

Han peger desuden på, at Forskningscentret for Skov og Landskab har lavet nogle undersøgelser, hvor man har sammenlignet forskellige renholdelsesmetoder: Ubehandlet, mekanisk renholdelse, leslåning og kemisk bekæmpelse. Resultaterne viser, at der ikke sker nogen betydelig udvaskning af sprøjtemidler fra landbrugsjord. 80 procent af juletræsproduktionen sker i dag på landbrugsjord.

- De planteværnsmidler, vi bruger i juletræerne, er godkendt efter dansk lovgivning og efter akkurat samme procedurer, som gælder for bekæmpelsesmidler til det øvrige landbrug, siger Bent Christensen, som understreger, at de tidligere Atrazin-tider er et overstået kapitel i dansk juletræsproduktion.

- Sådanne midler bliver aldrig tilladt i Danmark igen. Historien har gjort os klogere, siger dyrkningskonsulenten.

Både landmænd og forbrugere i Canada er bekymrede over konsekvenserne af GM afgrøder. Et fortroligt notat, som dagbladet The Guardian har fået adgang til, anbefaler regeringen snarest at tage spørgsmålet op, skriver nyhedsbrevet BioTik.

Det fortrolige notat, som er skrevet af en højtstående embedsmand, advarer om, at Canadas omfattende eksport af fødevarer er truet, hvis man fortsætter med at plante GM-afgrøder.

Landmændene er tiltagende bekymrede over at miste markeder og give afkald på det frie valg med hensyn til, hvad de vil dyrke. Jim Robbins, som er konsulent for de canadiske landmænds sammenslutning, siger til The Guardian, at landmændene har mistet en stor eksport af raps til Europa, fordi det var umuligt at skelne konventionel raps fra GM-raps, eftersom afgrøderne var blevet blandet sammen i Canada.

De canadiske landmænds største frygt er dog GM hvede, som er på vej. Landmændene frygter, at hvis den konventionelle hvede bliver forurenet med GM hvede, vil det medføre faldende priser og faldende eksport.

Jim Robbins peger ifølge The Guardian på, at den canadiske regering ikke i øjeblikket har nogen mulighed for via lovgivningen at forhindre GM hveden i at komme på markedet. Men måske kan miljømæssige argumenter bruges som en nødbremse, mener han. Der er nemlig risiko for, at GM hveden, som er en græs, kan brede sig i det canadiske landskab og blive meget svær at få bugt med, fordi den er resistent overfor sprøjtemidler.

Der findes over 100.000 giftige naturstoffer, hvoraf en del er langt giftigere end de fleste industrikemikalier, skriver Berlingske Tidende. Tidligere undersøgelser har vist, at naturlige gifte udgør mere end 90 procent af de skadelige stoffer, som mennesker udsættes for. Vores viden om stofferne er meget beskeden, men Landbohøjskolen har set nærmere på 16 af dem. En hovedkonklusion er, at tjujon fra tujatræet og ptaquillosid fra bregner kan være betydelige grundvandstrusler, bl.a. fordi de ikke nedbrydes så nemt i jorden.

Læs også