- Det er jo en æra, der forsvinder fra øen. Med den udvikling, der sker hele tiden, må man jo også sige, at tiden er løbet fra en forening som vores, hvor det er utrolig svært at få nye mennesker ind i bestyrelsen, konstaterede formanden for Ærø Landboforening, Kaj Jørgensen, Tranderup, da han afsluttede den sidste beretning for landboforeningen – nummer 143 i foreningens historie.

- Jeg vil gerne sige tak til alle de mennesker, der på den ene eller anden måde har været involveret i arbejdet med og omkring Ærø Landboforening. Igennem tidens løb er det jo mange mennesker, bemærkede formanden.

Der havde været kigget i de gamle protokoller, og ved oprettelsen i 1859 var der cirka 180 medlemmer, og ifølge 125 års jubilæumsbogen var der omkring 1960 cirka 700 medlemmer (inklusiv de passive), da der var flest. Så mod de 72 aktive, og tilsvarende passive, der er medlemmer i dag, er der sket noget af en udvikling på de seneste 40 år.

Ikke desto mindre kunne formanden med en vis tilfredshed konstatere, at han ved flere lejligheder havde set landbruget på Ærø omtalt som det største og et vigtigt erhverv for Ærø.

- Vi har også i landboforeningens bestyrelse drøftet den forestående afstemning om kommunesammenlægningen her på Ærø, og vi håber ikke, at vi skal igennem lige så mange som på Langeland. Vi er meget enige om, at hvis vi fortsat skal have bare lidt gang i forsat udvikling på øen, så er det tvingende nødvendigt med en sammenlægning af vore to kommuner, sagde Kaj Jørgensen og fastslog:

- Så vil der være ét sted beslutningerne træffes, og det må vi langt foretrække kommer til at ske på Ærø. Så derfor stem Ja!

- Samtidig har det afstedkommet, at man ikke har fået tilpasset ressourcerne rundt omkring, da man lige skulle se, hvad der skete. Nu er der grundlag for det, og aktuelt er det glædeligt, at det fælles rådgivningsselskab har vendt sidste års underskud til et overskud, sagde Kaj Jørgensen.

- Når vi kommer over dette år, ser jeg stadig gerne mit forslag fra sidste års generalforsamling om en reduktion af priserne med 10 procent kunne blive en realitet, fremhævede den ærøske landboformand.

Dette gælder naturligvis for alle driftsgrene, og det er en rigtig god ide. Især på de mindre specialområder tror Kaj Jørgensen, at alle vil have gavn af løsningsmodellen. Så lidt fælles mødeaktivitet som muligt, skulle gerne blive til gavn for den enkelte landmand. Både kvaliteten, men også prisen.

Af hensyn til fortsat indflydelse på arbejdet er der på Ærø et udtrykt ønske om afholdelse af medlemsmøde mindst en gang om året. Det vil også være vigtigt af hensyn til valg af lokale landmænd til det fælles foreningsarbejde.

- Vi både læser og hører om, hvor dygtige vores egne selskaber er, når de kommer med deres regnskab. Men det er jo, fordi de har nogle utroligt lave råvarepriser, pointerede formanden og fortsatte:

Der er heller ingen tvivl om, at mange af de landmænd, som stopper i disse år - flere efter kun relativt få år som selvstændige - stopper, fordi de ikke kan se noget lys forude.

- Det er tankevækkende, at det i dag stort set er dyrere at få slagtet en gris, end den pris vi som landmand får for den, sagde Kaj Jørgensen og tilføjede, at for en ko er det endnu værre.

- Det er et projekt, som vi fra landbrugets side mener, kun skal ske ad frivillighedens vej mellem de berørte lodsejere. Uden at komme nærmere ind på de forskellige ting omkring det, synes jeg egentlig ikke, at amtet har handlet smart. Det ser så heller ikke ud til, at de har opgivet tanken endnu, bemærkede Kaj Jørgensen.

- Spørgsmålet er måske, om det er embedsmændene, der er mest ivrige, da det sommetider kunne tyde på, at politikerne ikke helt ved, hvad der foregår, antydede landboformanden.

- Men det burde være helt klart, at så længe, der kører en jordfordelingssag, skal jord, der ønskes solgt, sælges til dette formål. Amtet skal ikke gå ind og opkøbe jord i området, slog Kaj Jørgensen fast.