Største sukkerhøst nogensinde

På en usædvanligt livlig generalforsamling i Dyrkerforeningen ved Assens Sukkerfabrik kunne formanden Peter Hovgaard Rasmussen berette om rekordudbytte. Det glade budskab blev dog næsten overskygget af en heftig debat om strukturordning, samdyrkning og foreningsfusion.

- De fleste fik sået roerne meget tidligt i 2002. Dermed var der lagt op til en stor høst, hvilket også kom til at passe. Vi fik den største høst nogensinde, målt i tons sukker pr. hektar.

Med disse ord indledte formanden, Peder Hovgård Rasmussen, Saltofte, sin beretning på generalforsamlingen i Dyrkerforeningen ved Assens Sukkerfabrik, som i onsdags blev afviklet i Vissenbjerghallen - med ikke færre end 425 deltagere.

Det usædvanligt store deltagerantal hang sammen med, at sjællandske roedyrkere til den nu nedlagte sukkerfabrik i Gørlev i samarbejde med ni sjællandske landboforeninger har indklaget den såkaldte strukturordning til konkurrencemyndighederne. Som følge af sagens behandling her er strukturordningen foreløbig suspenderet.

Yderligere havde nogle sjællandske roedyrkere til generalforsamlingerne i dyrkerforeningerne ved alle de tre danske sukkerfabrikker stillet forslag om at pålægge de respektive bestyrelser dels at etablere mulighed for samdyrkning af sukkerroekontrakter og dels at etablere én landsdækkende dyrkerforening til erstatning for de nuværende tre lokale dyrkerforeninger.

I den forbindelse var over hundrede sjællandske roedyrkere i to store busser kørt til generalforsamling i Vissenbjerg. Og mange medbragte fuldmagter fra andre dyrkere, så de fremmødte dyrkere fra Sjælland tilsammen repræsenterede over 150 stemmer på generalforsamlingen.

- Jeg skal være den første til at beklage, at vi har haft så stor en reduktion, men det er ikke noget, hverken Danisco eller Danske Sukkerroedyrkere (DKS) har haft indflydelse på. Det er en følge af WTO-aftalen.

- I år vil vi efter DKS’ bedste skøn få en kvotereduktion på fire-fem procent. Det skønner vi ud fra, at vi ikke tror på en markant højere verdensmarkedspris end den nuværende. Prisen har dog været en smule opadgående på det sidste, men ikke nok til, at vi ikke tror på en reduktion af kvoten næste år.

- Det svarer meget godt til den kvotereduktion, vi regner med. Derfor, understregede formanden, hvis kvoten blev opfyldt sidste år, er der ingen grund til at øge arealet. De fleste skal tværtimod indskrænke arealet. I gennemsnit kan arealet godt sænkes med 10-15 procent, fordi vi havde så stor en C-sukker produktion sidste år.

- Tilpas arealet til gennemsnittet af, hvad der er dyrket pr. hektar de sidste fem år, da det ikke er lønsomt at dyrke C-roer, lød opfordringen fra Peder Hovgård Rasmussen. Når man skal planlægge sit areal, skal der dog tages højde for såtidspunktet. Forsøg viser, at roer sået omkring 1. april giver et udbytte, der er 10 procent højere end roer sået 20. april.

Strukturordningen (der som nævnt er suspenderet) går kort fortalt ud på at give alle sukkerroedyrkere mulighed for at sælge eller købe sukkerkvoter (dyrkningsret, red.). Et af formålene med ordningen er at få flest mulige kvoter flyttet til dyrkere øst for Storebælt, så der ikke skal betales for at få roerne transporteret over Storebælt.

I den forbindelse er prisen pr. tons kvotesukker sat til 2.500 kroner vest for Storebælt og 3.250 kroner øst for Storebælt. Differencen på 750 kroner betaler Danisco. Det er blandt andet denne prisforskel, som har været årsag til, at strukturordningen er indklaget til Konkurrencestyrelsen.

- I år betyder det et beløb på cirka seks millioner kroner. De penge går ud af dyrkernes lommer til staten via broafgift. På Lolland skal der betales en passageafgift, fordi dyrkere fra Sjælland skal køre forbi Nykøbing Sukkerfabrik til Nakskov Sukkerfabrik. Passageafgiften er det beløb, det koster at køre fra Nykøbing til Nakskov. Det betyder, at man som sjællænder betaler fragt, som var alle roer leveret i Nykøbing.

- Beløbet til passageafgiften er i år 4,2 mio. kr. I alt godt 10 millioner kroner, som bliver taget fra fragttilskuddet, inden tilskuddet bliver fordelt til alle dyrkere. Hensigten var at få omsat så stor en mængde fra Sjælland, at vi kunne få fyldt op i Assens, så der ikke længere skulle fragtes roer over broen. Kunne vi også få en strukturtilpasning inden for fabriksområdet, så de dyrkere, der ønskede at sælge deres kvoter, kunne få dem solgt, var det mål, vi havde sat os, nået.

For Kolding-området nyvalgtes Jens Erik Sørensen, Lunderskov, og fra det tidligere Gørlev-område genvalgtes Karin Dinesen, Slagelse.

For alle, der ønsker at sælge deres kvoter, er der fastsat en pris på 2.500 kr. pr. tons kvotesukker vest for Storebælt. Øst for Storebælt er prisen 3.250 kroner pr. tons kvotesukker. Alle, der ønsker at købe vest for Storebælt, skal betale 2.500 kroner, også for det sukker der bliver overført fra Sjælland. Differencen på 750 kroner pr. tons kvotesukker betaler Danisco.

De første 21.000 tons, der bliver sat til salg øst for Storebælt, har dyrkere vest for Storebælt fortrinsret til at købe. De næste 11.000 tons har dyrkere på Lolland, med levering til Nakskov, fortrinsret til at købe. Hvis der bliver mere til salg end de 32.000 tons, skal det sælges inden for fabriksområderne.

Ordningen er frivillig. Ingen dyrkere bliver tvunget til at sælge deres kvote.

Den meget omtalte strukturordning, som af en aktionsgruppe af sjællandske landboforeningsformænd er indklaget til konkurrencemyndighederne, gav som ventet anledning til en livlig debat på generalforsamlingen i Dyrkerforeningen ved Assens Sukkerfabrik. Det samme gjorde to beslutningsforslag fra nogle sjællandske roedyrkere.

- Vi anmeldte strukturordningen, fordi den ikke var anmeldt til Konkurrencestyrelsen og Fødevareministeriet. Og fordi vi ønsker fair vilkår, sagde Carsten Johansen, Korsør.

- Kunne man ikke få lov til selv at bestemme, at C-roer kunne overføres til næste år. Jeg tror, at Danisco vil være lydhør over for det, sagde Egon Keinicke, Gørlev.

Asger Christensen, Kolding, mente, at bønderne er bedst til at finde ud af, hvor dyrkningen skal foregå.

Niels Karstoft, Kolding, pegede på, at lukning af fabrikker er sket mange gange, og at sukkerfabrikken betalte for at sejle roer over Lillebælt, da Kolding Saftstation lukkede.

- Hvis forslaget forkastes, kan bestyrelsen ikke gå ind og forhandle samdyrkning, sagde dyrkerforeningens formand, Peder Hovgård Rasmussen, som - da forslagsstilleren ikke vil trække forslaget tilbage - straks stillede et ændringsforslag, som efter et par mindre justeringer blev sat til afstemning.

Dette kompromisforslag, der lød: »Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at stille forslag i overbestyrelsen om, at der i forhandling med Danisco Sugar udarbejdes løsninger, der muliggør samdyrkning af sukkerroekontrakter fra 2004«, var tæt på at blive vedtaget uden afstemning.

Imidlertid ønskede et medlem skriftlig afstemning. Resultatet af denne blev, at kompromisforslaget blev vedtaget med 399 stemmer for og 43 mod. Tre stemmesedler var ugyldige.

Forslaget lød: »Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at arbejde aktivt for, at Landsforeningen Danske Sukkerroedyrkere etableres til erstatning for de nuværende re lokale dyrkerforeninger og overbestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere«.

- Der bør være direkte valg, så alle er med i en demokratisk proces, fortsatte Egon Keinicke. Det er ikke demokratisk, den måde det er opbygget på i dag. Der er et demokratisk underskud, for der er ingen fra Sjælland med i overbestyrelsen. Når vi kan sammenlægge Europa, må vi også kunne lavet noget her.

- Det er lokalforeningerne, der vælger overbestyrelsen, påpegede Peder Hovgård Rasmussen. Jeg har fuld forståelse for, at det giver frustration på Sjælland, at Gørlev er lukket. Men hvad med kontakten til fabrikkerne? Forslaget vil give en større afstand mellem dyrkere og fabrik.

- Det er et mærkværdigt forslag, mente Preben Findsen, Blangstrup. Man vil forenkle - og så foreslår man fem generalforsamlinger i stedet for tre. Det nuværende system er udmærket. Det handler ikke om, hvor folk bor, men hvad de duer til.

- Det nuværende system er godt og slagkraftigt, fremhævede Søren Bang, Haderslev. Forslaget er ikke en rationalisering. Men der må kigges på sjællændernes repræsentation i overbestyrelsen.

Afstemningen gav 196 stemmer for forslaget og 245 imod, mens otte stemmesedler var ugyldige. Dermed var forslaget om sammenlægning af dyrkerforeningerne forkastet - ligesom det også var blevet på generalforsamlingerne i dyrkerforeningerne ved sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov.

Læs også