Landini er måske ikke det traktornavn med den højeste profil i Danmark. Dette skyldes ikke mindst, at Landini, som er Europas ældste traktorfabrik, var ejet af Massey Ferguson i cirka 40 år, og i denne periode ønskede fabrikken ikke at sælge Landini i en række lande, blandt andet i Danmark.

Mærket så dagens lys første gang i Danmark i 1999, og siden da har Landini har haft en succesrig start i Danmark, med et salg af cirka 150 nye Landini traktorer. Landini’s mellemvare, Mythos DT100, er denne måneds testmodel i vores traktortest:

Ved DLG-teststationen (DLG er de tyske landboforeninger, red.) afleverede DT100’s turbodrevne firecylindrede Perkins motor over 66,7 kW af den opgivne effekt på 72 kW til PTO, om end med et specifikt brændstofforbrug over gennemsnittet. Det specifikke brændstofforbrug var på 270 g/kWh. Det samme var gældende i forbindelse med trækkrogseffekten: 59,5 kW effekt var okay. Men med et specifikt brændstofforbrug på 310 g/kWh viste traktoren sig her at være på den tørstige side af gennemsnittet.

Testnyhederne bliver ikke bedre, når den resulterende kurve kun viser en 25 procent stigning i drejningsmomentet når omdrejningstallet presses 36 procent ned. Det giver ikke forhåbninger om blot konstant effekt eller ekstra reserver, når det virkelig gælder.

I forbindelse med transmissionen har den potentielle Landini-køber interessante muligheder. DT100 testtraktoren var for eksempel forsynet med en basis Powerfive enhed, mens top specifikationsmodeller med Deltafive gør transmissionen komplet med tre-hastigheds powershift og koblingsfrit vendegear. Begge udgaver er baseret omkring den samme 40 km/t standardenhed, som omfatter tre usynkroniserede områder, fem synkroniserede hastigheder såvel som et standard krybegearområde med fem fremkørselshastigheder helt nede fra omkring 300 meter i timen.

Powerfive bidrager i ovennævnte standardpakke med et to-trins powershift (20 procent elektro-hydraulisk hastighedssænkning), som får det totale antal muligheder op på 40 hastigheder frem og 30 bak. Af disse 40 fremkørselshastigheder er der generøst placeret 13 grupper med hastigheder i passende mellemrum og alle tilgængelig indenfor det væsentlige 4-12 km/t arbejdsområde.

PTO-specifikationerne mænger sig med de bedste, hvor Mythos tilbyder et valg af fire hastigheder (540/540E/1000/1000E) samt hjulafhængig PTO (som kræver, at man indsætter en anden aksel). Det er derimod ikke så godt, at de tre hastighedsbestemmende gearstænger på den højre konsol i førerkabinen er dårligt markeret og vanskelige at skifte.

Når hastigheden er valgt, er tilkobling/frakobling af selve PTO’en elektro-hydraulisk ved hjælp af en knap/drejeskive på søjlen til højre for førersædet. Og når traktorføreren er ude af førerhuset, kan han afbryde PTO’en på venstre bagskærm. Det er en god sikkerhedsdetalje.

Med bremseskiver på forhjulene kan traktoren bremse på alle fire hjul, i stedet for den mere traditionelle indretning med at inddrage firehjulstrækkets transmission. For så vidt angår total manøvredygtighed var vi imponerede. DT Mythos kompakte udseende og karakter forstærkes yderligere, når det kommer til at parkere redskaber i maskinhuset. Rattet kan både vippes og justeres i højden.

En snæver vendediameter på 10,60 meter (ved 1,85 meter sporvidde og 2,45 meter hjulbase), gør Mythos’en til en større ekspert i små hjørner end mange af de andre traktorer, vi har testet i denne klasse. Den eneste ulempe er, at styringen tager en del olie ved tomgang; blot lidt flere motoromdrejninger letter systemet til et mere behageligt niveau.

I traktorens lift målte DLG teststationen en vedvarende løftekraft på omkring 3.200 kilo - et rimeligt resultat for en traktor i denne klasse. Det er sandsynligvis kun et tungt redskab, der kan give traktoren sved på panden i topstillingen, hvor det dog bør nævnes, at man ikke er særlig generøs med kun 63 centimeters vandring på liftarmene.

Som modvægt til denne kritik af liftsystemet, får Mythos traktorføreren mulighed for ekstern aktivering af liften på begge sider af traktoren, men kun når modellen forsynes med den elektro-hydrauliske mulighed. Top-specifikationen, »C-traktoren«, har elektro-hydraulisk til og frakobling som standardudstyr.

Drift af liftsystemet er fint og støddæmpersystemet virker godt. Især kunne vi lide betjeningsfunktionen med dens ægte stop/neutral stilling. Flere fabrikanter tilbyder ikke denne stop-stilling, og hvis en traktorfører er vant til at have en, vil han savne den, når den ikke er der.

Med hensyn til DT100’s ydelse på hydraulikken, producerede Landinis tandhjulspumpe resultater lige under gennemsnittet – 48 liter/minut og en effekt på 13,2 kW. Når det drejer sig om drift træder det italienske flair og særegenhed i forgrunden: På vores testtraktor, for eksempel, kræver de fire dobbelt-virkende ventilers flydestilling – og masser af valgmuligheder – at traktorføreren trækker de respektive manøvrehåndtag tilbage i stedet for den mere traditionelle måde, at skubbe dem helt frem. Og det krævede noget tilvænning. Men, for at være fair overfor Landini, har firmaet lavet om på dette kontrolhåndtag efter vores test.

Til læsserarbejde tilbyder Landini nu også en fire-vejs ventilblok med flow divider, og bagpå er der endda en oliebeholder, hvor eventuel ventillækage opsamles. Alt i alt er den såkaldte spool specifikation med drejehåndtag imponerende og vores eneste lille kritik er omkring mærkning og den måde topstangen i topposition hindrer adgangen til lynkoblinger.

Når først man sidder der, er der bestemt ingen klager med udsynet fremad, og det skyldes en fremragende og elegant udformet skrånende kølerhjelm og en udstødning, der løber diskret op langs højre dørstolpe. Desværre slutter de gode nyheder om udsynet, når man skal kigge bagud af traktoren, hvor et i forvejen lille udkigsvindue yderligere hindres af en kæmpe bjælke og fremstående håndtag. Et tilfælde af godt udsyn forud men dårligt udsyn bagud.

Instrumentbrættet fik raske testkarakterer, med fornuftig indretning og klar digitalt indikering af PTO og fremkørselshastighed. Så bevæger øjnene sig ned og til højre, hvor der er tegn på mere italiensk særegenhed: Det lange gashåndtag anbragt nede ved siden af håndbremsen er en interessant placering. Gashåndtaget kunne godt have et justerbart stop, men virker ellers godt nok.

Vedrørende sidstnævnte punkt noterede DLG teststationen et støjniveau på 82 dB (A) i kabinen (lukket og med læs), og dette er uden tvivl et område, som Landini skal tage sig af. Det italienske firma bør stræbe efter at få støjniveauet ned til omkring 74-76 dB (A).

Men vi har gemt det bedste vedrørende kabinen til sidst: Uden tvivl er Landinis trumf det fortræffelige aircondition system. Tast blot den ønskede temperatur ind i den valgfrie automatiske klimakontrol, og den valgte temperatur holdes, uanset om det er nat eller dag, og selv om der kun er seks ventiler i instrumentbrættet.

Vi kunne også lide det vedligeholdelsesfrie batteri og en værktøjskasse til traktorføreren, der endda indeholder en smørepistol til Landiniens 16 smøringssteder. Den eneste beklagelse af betydning er, at Landini fastholder MF 6200-stilen med påfyldning af diesel bagerst.

Landini traktoren falder ikke ind under lavpriskategorien. Men Mythos køberen får også en del for pengene – Powerfive boks, elektronisk liftkontrol, luftsæde, automatisk aircondition, osv.

På trods af meget klare bekymringer vedrørende motorydelse lidt under gennemsnittet og den larmende kabine, er der stadigvæk meget at holde af hos Mythos.