Fokus på ulykkernes holdeplads

Landbruget er et af de erhverv, hvor der sker flest arbejdsulykker. Det vil Vejle Amt gøre noget ved. I denne uge starter amtet en undersøgelse, som skal vise, hvordan man bedst målretter den forebyggende indsats.

Landbruget er en farlig arbejdsplads. Og det ved de fleste landmænd godt. Alligevel sker der hvert år mange ulykker under arbejdet med dyr og maskiner. Antallet af dødsulykker er også alt for højt. Tre gange så højt som i andre erhverv, hvis man slår dem sammen under ét.

Det skal der gøres noget ved, mener man i Vejle Amt, hvor Arbejdstilsynet i gennemsnit registrerer to dødsulykker og omkring 40 alvorlige arbejdsulykker i landbruget om året.

I denne uge starter amtets Forebyggelsesudvalg en undersøgelse, som skal kortlægge, hvor motiverede landmændene er for at ændre adfærd og gøre noget ved problemerne, så ulykker og arbejdsbetingede lidelser, som der også er mange af i landbruget, kan reduceres.

- Det er ikke alle landmænd, som er lige motiverede for at gøre noget ved problemerne. Derfor vil vi finde ud af, hvordan vi bedst prioriterer indsatsen. Og det skal undersøgelsen hjælpe os med, siger cand. mag. Helena Spliid Christiansen, som skal lave undersøgelsen, der er baseret på et spørgeskema.

Projektet omfatter adskillige delprojekter. Et af disse - Massekommunikation og arbejdsmiljø - har allerede dannet baggrund for en mindre undersøgelse blandt specielt udvalgte landmænd. Undersøgelsen viser, at landmændene fordeler sig i fire hovedgrupper med forskellig motivation i forhold til at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Den nye undersøgelse skal bygge videre på disse resultater.

Ifølge Helena Spliid Christiansen adskiller de fire grupper sig blandt andet ved, om landmændene har vurderet risikoen og konsekvenserne af deres adfærd i relation til arbejdsulykker, og om de forholder sig til sikkerhed ud fra denne vurdering - eller mangel på samme.

- Den første gruppe går højt op i sikkerhed og er meget motiverede for at få gode råd og materialer, som de kan bruge. De siger: »Kom med det hele. Vi har brug for at blive opdaterede hele tiden. Og vi vil gerne have nogle incitamenter, så vi kan gå ud og motivere vores medarbejdere«, fortæller Helena Spliid Christiansen, som tilføjer, at der er en overrepræsentation af landmænd med store økonomiske ressourcer i denne gruppe.

De har intet imod, at sikkerhed koster penge. Det er den værd, mener landmændene, som også kan være påvirket af positiv indflydelse fra hustru, familie, naboer og kolleger.

- Landbrugets image spiller også en rolle for dem, som gerne vil gøre noget for arbejdsmiljøet. De ser gerne, at landbruget har et godt omdømme som arbejdsplads, så de lettere kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft, siger Helena Spliid Christiansen.

Den anden gruppe i undersøgelsen synes også, at sikkerhed er vigtigt. Men de kan være klemt, både tidsmæssigt og økonomisk, så de ikke får omsat de gode hensigter og gjort noget ved problemerne i praksis.

- Denne gruppe vil gerne, men mangler hjælp. Det kan handle om økonomi. Men det kan også handle om, at de har indarbejdet nogle meget fastlagte arbejdsrutiner, som nærmest er indkodet i generne. Og så kan man heller ikke, som en af landmændene i undersøgelsen siger, bruge al sin tid på at tænke over, hvor farlig en arbejdsplads, man har, siger Helena Spliid Christiansen.

I den tredje gruppe er landmændene godt klar over, at landbruget er en farlig arbejdsplads. Men selv om de erkender deres egen sårbarhed, vil de ikke lave noget om og ændre adfærd.

- De synes måske nok, at sikkerhed er vigtigt. Men de har valgt at prioritere noget andet ud fra en holdning om, at der er så mange ting, der er vigtige her i livet. De siger for eksempel: »Selvfølgelig er jeg sårbar. Og selvfølgelig kan der ske mig noget. Men sådan er landbruget. Det kan man ikke lave om på«. De betragter nærmest tilstanden som en naturlov, siger Helena Spliid Christiansen.

Den fjerde gruppe mener overhovedet ikke, at sikkerhed har nogen relevans for dem. De oplever nemlig ikke sig selv som sårbare og er derfor ikke modtagelige for budskaber om at ændre adfærd.

- Holdningen i denne gruppe er: »Der sker ikke mig noget. Jeg er sikker nok. Arbejdsulykker er noget, der sker på grund af de andres dumhed«, fortæller Helena Spliid Christiansen.

- De velmotiverede er naturligvis den letteste gruppe at håndtere. De skal bare have nogle løbende input for at vedligeholde motivationen. Gruppe to kan også påvirkes til at gøre noget ved problemerne.

- De to sidste grupper ved vi ikke, om vi kan nå. De har ligesom valgt fra. Men de skal selvfølgelig ikke opgives. Det er et spørgsmål om, hvordan vi bedst griber tingene an. Fornuftige argumenter gør det ikke alene. Det er holdninger og følelser, vi skal ind og påvirke og bearbejde for at nå denne gruppe, siger Helena Spliid Christiansen, som forventer, at det vil tage et par måneder at indsamle data og analysere spørgeskemaerne fra de 400 landmænd, som skal deltage i den nye undersøgelse.

Læs også