Traktorer og vogntog skal kunne bremse

Fra 1. oktober 2001 skal alle vogne og påhængsredskaber være forsynet med bremser, hvis mindre end halvdelen af vogntogets samlede vægt hviler på traktorens bremsende hjul.

Allerede for fem år siden trådte en ny bekendtgørelse om traktorer og motorredskaber m.v. i kraft. For traktorvogntog fastsætter bekendtgørelsen, at mindst 50 procent af vogntogets samlede, faktiske vægt skal hvile på de bremsende hjul.

For vogntog med ikke-registreringspligtige påhængsvogne – det vil i praksis sige almindelige landbrugsvogne, for eksempel vogne der bruges til transport af korn til foderstoffen eller roer til sukkerfabrikken – har der hidtil været en række dispensationer med hensyn til, ved hvilken påhængsvognsvægt bekendtgørelsens bestemmelser trådte i kraft.

Den sidste dispensation udløb imidlertid 1. oktober i år. Det vil sige, at fra den dato gælder »50 procent-reglen« for alle størrelser af vogne, både nye og gamle, ligesom reglen også gælder for tilkoblede maskiner. Eller med andre ord: Hvis mindre end halvdelen af vogntogets samlede vægt hviler på traktorens bremsende hjul, skal vognen eller maskinen være forsynet med bremser.

Landskonsulenten peger på, at da traktorer her i landet sjældent er udstyret med trykluftanlæg, skal bremserne på vognen eller den efterhængte maskine aktiveres hydraulisk. Det foregår ved, at der på traktoren er monteret en særlig ventil, der bevirker, at både traktorens og vognens bremser aktiveres, når man træder på bremsepedalen.

På vogne, der er taget i brug før 1. april 1997, må bremsen aktiveres med håndtaget til traktorens hydraulik-fjernudtag. Hvis vogn eller maskine er taget i brug efter denne dato, skal er således være en bremseventil på traktoren.

- Hver gang et nyt hjulpar er kommet ind på brovægten, noterer man den aktuelle vægt, sluttende med vogntogets samlede vægt (eller i modsat rækkefølge). Derved er det let at finde frem til, hvor meget vægt, der ligger på de bremsende hjul.

- På mange nye traktorer kobler firehjulstrækket automatisk til, når man træder på bremsen. I de tilfælde må traktorens forhjul tælles med som bremsende hjul.

- De fleste større vogne er i dag forsynet med bremser, som lever op til reglerne i traktorbekendtgørelsen, vurderer Poul Erik Jørgensen. Derimod vil er være en hel del mindre vogne, som ikke kan opfylde reglerne. Det gælder for eksempel mange ældre gyllevogne og andre små vogne, som aldrig har været monteret med bremser.

Den tilladte vægt af et traktorvogntog er bestemt af en række regler.

Hvis påhængsvogne, der trækkes af en ikke-registreringspligtig (godkendt) traktor, ikke er forsynet med bremser, må påhængsvognenes samlede faktiske totalvægt ikke overstige tre gange traktorens faktiske totalvægt.

Hvis påhængsvognene er forsynet med bremser i henhold til gældende regler, må vogntogets samlede faktiske totalvægt ikke overstige 44.000 kg. For et påhængskøretøj med tre eller fire aksler, undtagen sættevogn, må den tilladte totalvægt ikke overstige 24.000 kg.

a) 18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,8 m men mindst 1,3 m. Overstiger det samlede tilladte akseltryk 16.000 kg, må det tilladte akseltryk for den enkelte aksel ikke overstige 9.000 kg.

b) 16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,3 m men mindst 1,0 m.

c) 11.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,0 m.

For både b) og c) gælder, at for den enkelte aksel må det tilladte akseltryk ikke overstige 8.000 kg.

For bogie med tre aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige 24.000 kg (med tilsvarende lavere værdier med mindre indbyrdes akselafstand).

Det betyder, at en treakslet traktorpåhængsvogn vil kunne benyttes med en totalvægt på 28.000 kg, hvis det tilladte forakseltryk er 10.000 kg, og det tilladte bogietryk er 18.000 kg. I alle tilfælde skal man dog stadig respektere totalvægtgrænsen for vogntog på 44.000 kg.

Efter lukningen af Maskinkontoret i Vejle har Landbrugsrådgivningen NordVestfyn – i samarbejde med Landskontoret for Bygninger og Maskiner på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby – etableret en lokal maskinrådgivning for medlemmerne af Nordfyns Landboforening og Vestfyns Landboforening.

Rådgivningen udføres i princippet af alle de nordvestfynske planteavlskonsulenter. I det daglige er det dog primært konsulenterne Kurt Rasmussen (Nordfyn) og Poul Erik Jørgensen (Vestfyn), der varetager rådgivningen på maskinområdet.

- Derfor kan vi i de fleste tilfælde i det daglige give råd, når landmændene ringer og spørger om maskiner, valg af systemer m.m.. Og handler det om mere specifikke ting, så har vi hele tiden Landskontoret med i baghånden, påpeger Poul Erik Jørgensen, der understreger, at den nordvestfynske maskinrådgivning kun handler om markbrugets maskiner. Når det gælder staldmekanisering, er det fortsat Bygningskontoret i Vejle, der sidder inde med ekspertisen og kan give den rigtige rådgivning.

Læs også