Roerne overlevede Roundup

Egentlig skulle det ikke kunne lade sig gøre, - men det skete alligevel. Nemlig at et areal med sukkerroer overlevede at blive sprøjtet med Roundup.

Onsdag den 6. juni skulle gårdejer Jørgen Mikkelsen, Toftegård i Voldby ved Middelfart, have sine knap syv hektar sukkerroer af sorten Manhattan givet den afsluttende ukrudtssprøjtning med en blanding af ukrudtsmidlerne Betanal, Goltix og Safari, tilsat 0,3 liter Sunoil pr. ha.

Uheldigvis blev der taget fejl af to beholdere, således at der i stedet for Sunoil blev blandet Roundup i sprøjtevæsken. Det vil sige, at alle Jørgen Mikkelsens roer blev sprøjtet med en blanding, hvori der indgik 0,3 liter pr. ha af ukrudtsmidlet Roundup, der er effektivt overfor de fleste grønne planter, - og som roer erfaringsmæssigt ikke kan tåle.

Både fra Vestfyns Landbocenter og Monsanto blev der sagt, at de sprøjtede roer formentlig ikke ville gå ud, men at væksten ville gå i stå, og at der ikke ville blive dannet nogen rod af nævneværdig betydning. Begge parter rådede Jørgen Mikkelsen til hurtigst muligt at så roerne om, så der trods alt kunne opnås et nogenlunde udbytte.

- Egentlig var jeg mest indstillet på bare at lade roerne gro og se, hvad der kom ud af det – og så købe C-roer til at opfylde min kontrakt, fortæller Jørgen Mikkelsen. Alligevel valgte jeg at så om. Marken blev harvet en enkelt gang, og så blev der sået roer igen allerede den 9. juni. De nye roer blev sprøjtet mod ukrudt den 26. juni med en svag dosis af Betanal og Goltix tilsat 0,3 liter Sunoil pr. ha. – Og denne gang

- I løbet af en uges tid blev bladene svagt gullige, men roernes hjerteskud var stadig grønne, beretter Jørgen Mikkelsen. Med tiden rettede roerne sig igen, og her inden optagningen ser de Roundup-sprøjtede roer faktisk lige så godt ud som de roer, der har været sået om. Plantetallet er fint, der er ingen spring i rækkerne, roerne har en pæn størrelse, og det ser ikke ud til, at de sprøjtede roer vil give mindre udbytte end de andre.

Hvordan kunne roerne overleve at blive sprøjtet med Roundup? Godt nok i en forholdsvis svag dosering, men alligevel så kraftig, at de efter sagkyndiges udsagn ikke skulle kunne overleve.

Kan det tænkes, at blandingen med Betanal, Goltix og Safari har svækket virkningen af Roundup?

Har de først såede roer i virkeligheden stammet fra genmodificeret roefrø, som – uvist hvordan – har været »sluppet ud« i den almindelige dyrkning fra de forsøg, som Danisco Seed og Monsanto arbejder med for at frembringe en sukkerroe, der er resistent over for Roundup, og som dermed vil kunne give basis for en mere miljøvenlig roedyrkning med anvendelse af langt færre ukrudtsmidler?

Kan almindelige »non-GMO« sukkerroer ganske enkelt tåle en vis dosis Roundup, således at det slet ikke er nødvendigt med de før nævnte omfattende bestræbelser på at frembringe en Roundup-resistent sukkerroe?

- Det er helt sikkert, at det ikke kan være genmodificeret roefrø, der er sået i marken, fastslår roechef Erik Rysholt Poulsen, Danisco Sugar Assens Sukkerfabrik.

- Jeg tror heller ikke, man skal regne med, at Roundup kan bruges til sukkerroer, fortsætter roechefen. Jeg har tidligere medvirket ved Danisco’s GMO-forsøg, hvor vi sprøjtede genmodificerede roer med Roundup. Ved en lejlighed var der vinddrift, så der kom Roundup på nogle andre – almindelige – roer. Og det kunne i hvert fald ses!

- Sagen er lige så mystisk for os som for dig, lyder svaret fra informationschef Anders Hundahl, der kategorisk afviser enhver gisning om, at der skulle kunne være tale om genmanipuleret roefrø.

- De resistente roer er slet ikke lavet endnu, understreger Anders Hundahl. Hans umiddelbare gæt går på, at den væske, som fejlagtigt er blevet hældt i sprøjten i stedet for Sun Oil, måske slet ikke har været Roundup – eller måske Roundup, der er blevet for gammel, eller som har været blandet op med vand?

- Min første tanke er, om den Roundup, der er blandet i ukrudtsmidlerne til roerne, kan være noget, der har været tømt af en sprøjte, således at doseringen ikke har været den, som landmanden hævder, fortsætter Aksel Jørgensen.

- Fra de forsøg, vi kører med GMO-roer, ved vi, at roer er meget følsomme over for Roundup. I øvrigt har vi prøvet at samle erfaringer sammen gennem mange år, og de siger, at allerede ved 10 procent af normal dosering begynder det at være kritisk.

Også Aksel Jørgensen afviser, at det kan have været GMO-roer, der var blevet sået i Jørgen Mikkelsens mark.

- Alene det forhold, at landmanden selv observerede, at roernes blade blev misfarvede efter sprøjtningen, er et klart bevis på, at der ikke har været tale om GMO-roer. Ved de mange forsøg, vi har lavet med GMO-roer, har vi aldrig set misfarvning af bladene, selv ved sprøjtning med meget store doser af Roundup, oplyser Monsanto Danmark’s tekniske chef.

-Når jeg herfra over for Vestfyns Landbocenter anbefalede, at de sprøjtede roer blev sået om, så var det primært af to grunde:

- For det første fordi en dosering af den angivne størrelse erfaringsmæssig er kritisk. Især med roer ved vi, at de små doseringer kan være ødelæggende.

- For det andet er Roundup ikke godkendt til anvendelse i sukkerroer. Derfor er vi fra Monsanto ganske enkelt nødt til at sige, at roerne skal sås om, slutter Aksel Jørgensen.

- Det er meningen, at jeg vil vente så længe som muligt med at tage roerne op, så de kan gro mest muligt, siger Jørgen Mikkelsen. Som følge af omsåningen regner jeg i øvrigt kun med tre fjerdedel udbytte af sukkerroerne i år.

- Men, påpeger den vestfynske landmand, jeg er spændt på, om der er forskel på de roer, der er sået om, og så dem, der fik lov at blive stående. Umiddelbart ser det ikke ud til, at de sprøjtede roer vil give mindre end de andre.