Nyt værktøj til at finde de rigtige udsætterkøer

Ny app gør det nemmere at vælge hvilke køer, der skal sættes ud.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har bevilliget fire millioner kroner til udvikling af en app, som skal gøre det nemmere at træffe den rigtige beslutning. Målgruppen er alle landets cirka 3.700 besætninger med malkekvæg, men nytteværdien vil være størst i større besætninger. Det meddeler Videncentret for Landbrug, Kvæg.

- Danske mælkeproducenter mangler et værktøj, der kan hjælpe dem med at udsætte de rigtige køer på det rigtige tidspunkt. I takt med at besætningerne bliver større, bliver det vanskeligere at inddrage mange informationer om det enkelte dyr forud for beslutning om udsætning, fortæller Mogens Madsen, adm. direktør for Dianova. Dianova skal udvikle appen i samarbejde med blandt andet Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Appen beregner koens fremtidsværdi på baggrund af ko-specifikke data som ydelse, foderindtag, reproduktion, yversundhed med flere.

cab

 

Læs også