Danskere drømmer om at bo på landet

En undersøgelse viser, at hver syvende dansker helst ville bo på landet, hvis de helt frit kunne vælge

Hvis man ikke skulle tage hensyn til for eksempel job og familie, ville hver syvende dansker helst bo på landet. Det er næsten tre gange så mange, som rent faktisk bør på landet i dag.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for KL’s nyhedsbrev Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de voksne danskere.

- Kun fem procent bor i dag i et område, som de selv betegner som ”ude på landet”, men hele 14 procent – næsten tre gange så mange – siger, at de allerhelst vil bo ude på landet. Samtidig er storbyerne ikke så tillokkende. 37 procent siger, at de bor i en storby i dag, mens kun 32 procent helst vil bo i en storby, skriver Momentum.

Det får ifølge Momentum flere forskere til at vurdere, at der er et stort potentiale for at skaffe flere tilflyttere til landdistrikterne.

Læs også