Løsdrift i løbeafdelingen ødelægger økonomien

Regeringen vil forbyde løsdrift i løbeafdelingen, selv om det vil medføre røde tal i regnskabet hos selv de bedste svinebedrifter

Selv de stærkeste so-bedrifter vil få røde tal, hvis regeringens nye velfærdspakke for svin bliver en realitet, viser modelberegninger fra Fødevareøkonomisk Institut.

Velfærdspakken stiller krav om løsdrift i løbeafdelingen i alle nye stalde fra 2015, og fra 2035 i eksisterende stalde.

Regeringens egen arbejdsgruppe anbefaler ellers, at et forbud mod fiksering i løbeafdelingen først træder i kraft i 2021 for nybyggeri og større ombygninger.

Anbefalingen bygger blandt andet på, at den bedste fjerdedel af smågriseproducenterne, målt på dækningsbidrag (DB) pr. årsso, vil få underskud, hvis de skulle producere i stalde med løsdrift i løbeafdelingen.

Minus

Ifølge analyserne vil det årlige overskud på bedriftsniveau reduceres fra et plus på 71.000 kroner til et minus på 435.000 kroner ved at gå fra et konventionelt system til et system med løsdrift i løbeafdelingen.

Læs mere om forslaget, som regeringen har flertal for sammen med Enhedslisten, i Effektivt Landbrug torsdag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også