Videncenter for Svineproduktion nye direktør kommer fra en stilling i VikingGenetics
Claus Fertin er ny direktør i Videncenter for
Svineproduktion (VSP). Det oplyser Landbrug & Fødevarer.
45-årige Claus Fertin, der er uddannet agronom og ph.d. i
økonomi kommer fra en stilling som administrerende direktør i VikingGenetics, og
han tiltræder sit nye job den 1. august.
- Med Claus Fertin får vi en person, der kan løfte hele
organisationen. Han vil med sin stærke baggrund være et stort aktiv i arbejdet
med at bringe VSP igennem de administrative og faglige udfordringer, der skal
håndteres. Derudover har han en solid indsigt i den forskning, udvikling og
innovation, der sker inden for erhvervet og kan dermed være med til at styrke
hele området fremover, siger formand i VSP Erik Larsen i en pressemeddelelse.
Den tidligere direktør i Videncenter for Svineproduktion,
Nicolaj Nørgaard, blev fyret i januar.