Tillidsmand: Den bedste dag i mange, mange år

Slagteriarbejderne i Rønne har stemt for at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, og slagteriets tillidsrepræsentant er en lettet mand

Knap 200 medarbejdere ved Danish Crowns slagteri på Bornholm har stemt om det lukningstruede slagteris fremtid.

Og mere end 90 procent af medarbejderne har stemt ja til at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, hvor alle slagteriarbejdere investerer det, der svarer til 3,5 procent af lønnen frem til 2019. I Rønne er tillidsrepræsentant Thomas Hansen en glad mand:

- Jeg er helt utrolig lettet og glad på mine kollegers vegne. Vi har gået i konstant uvished siden januar – og bare det at have fået en afklaring, betyder rigtig meget. At afklaringen indebærer, at vi bevarer vores arbejdsplads her og nu, og at vi samtidig fremsikrer vores arbejdsplads, gør det til den bedste dag i mange, mange år, siger Thomas Hansen til Fødevareforbundet NNF’s hjemmeside.

Her kan du se redningsplanen i sin helhed

Læs også