DLG Øst sætter fokus på sortsvalg og strategi

Falkensteen Gods danner rammen DLG Øst Dagen, der sætter fokus på sortsvalg og orienterer om strategier inden for gødskning og planteværn.

Planteavlsinteresserede inviteres torsdag den 26. maj til DLG Øst Dagen, som blandt andet byder på demomarkvandring hos Ida og Carl Lawaetz på Falkensteen Gods, der på bedriften syd for Slagelse har ca. 300 hektar ager og dyrker vinterraps, vinterhvede, vinterbyg og vårbyg.

- Vi har sammen med Sejet et meget stærkt sortiment inden for vinterafgrøder, og det glæder vi os til at vise frem på DLG Øst Dagen, hvor vi til formålet har udsået demoparceller med vores syv vigtigste vinterhvedesorter, fortæller agronom Andreas Østergaard fra DLG Øst.

- Man kan blandt andet opleve de nye topsorter Benchmark og Pistoria, der allerede til høst 2016 udgør et stort areal i dyrkningen. Desuden glæder vi os til at vise den nye højresistente sort Sheriff. I vinterhveden vil vi også vise forskellige gødningsstrategier og planteværnsløsninger i demoparceller, oplyser han.

Vinterraps er en anden vigtig afgrøde øst for Storebælt, og Andreas Østergaard meddeler, at topsorterne vil blive fremvist i samarbejde med leverandører. At vælge den rigtige sort til de givne forhold, er den første betingelse for at opnå et stort udbytte.

Læs også