- Man skal holde sig inden for loven, men ellers må det være op til den enkelte landmand at tage stilling til, hvor hans grænser for moral og etik ligger, påpeger malkekvægproducent Henrik Bertelsen, Vejen.

Han reagerer på en artikel i Landbrug Syd i forrige uge, hvori en kollega, Helge Jensen, Ilsted ved Gørding, anklager økonomikonsulenterne ved Ribe Amts Familielandbrug for at anbefale, at man skiller sig af med tyrekalvene og erstatter dem med lidt flere køer, fordi det er der bedst økonomi i. Helge Jensen stiller hermed spørgsmålstegn ved familielandbrugets holdning til etik i dansk landbrug.

Henrik Bertelsen, der sidder i bestyrelsen for Ribe Amts Familielandbrug og er formand for deres Landsudvalg for Driftsøkonomi, giver Helge Jensen ret en del af vejen.

- Det er vanvittigt at drøne rundt i Europa med levende dyr. Selvom transporten er så skånsom som muligt, er det ofte nogle kummerlige forhold, disse stakkels »tyndskidskalve« kommer ned til, siger Henrik Bertelsen.

- Det er ikke økonomikonsulentens moral og etik, der skal angribes. De er forpligtet til at oplyse deres medlemmer om de muligheder, der nu foreligger inden for lovens rammer. Så er det op til landmanden selv – ud fra sin egen moral og etik – at tage stilling til, hvad han vil. Hvis ikke økonomikonsulenten giver alle oplysningerne, eller hvis han begynder at moralisere, går landmanden da bare over til en anden konsulent, siger Henrik Bertelsen.

Han mener, at konsulenterne godt må have en mening, og at de også godt må fremlægge den, men at det ikke altid er lige nemt at håndtere i praksis uden at skræmme eller fornærme.

- Vi skal ikke til at have et »etisk råd« i landbruget.

- Konsulenten skal tage i betragtning, hvordan han får tingene sagt, hvem det er, han har med at gøre, og hvordan den pågældende landmand vil reagere på det, konsulenten siger. Ikke alle tager lige venligt imod at blive fortalt, at de bør gør tingene anderledes, fortæller Henrik Bertelsen.