Wedellsborg Skovbrug på Vestfyn var et af de områder på Fyn, som blev hårdt ramt, da orkanen den 3. december 1999 drog hærgende hen over store dele af landet.

Skovbruget under godserne Frijsenborg (i Midtjylland) og Wedellsborg (på Vestfyn) – i alt ca. 6.550 ha - er samlet under navnet Wefri A/S. Skovbruget ledes af skovrider Jimmi Enevoldsen, der residerer på hovedkontoret på Frijsenborg, hvor der tillige er ansat en forstassistent, som hovedsageligt beskæftiger sig med dyrkning og salg af juletræer og pyntegrøn. Der ud over er der ansat to skovfogeder på Frijsenborg og to skovfogeder på Wedellsborg. I alt beskæftiger skovbruget 50 faste medarbejdere.

På Wedellsborg står skovfoged Rudolf Riemer for den vedproducerende skov, mens skovfoged Morten Sørensen har ansvaret for produktionen af juletræer og pyntegrønt.

Wedellsborg Skovbrug omfatter ca. 1.700 ha, inklusive godt 100 ha fra landbruget, som drives med juletræer. Desuden passes Faurskov Skov på ca. 500 ha samt Carl Wedells Stiftelse, der ejer 350 ha skov rundt omkring over hele Fyn.

I Wedellsborgs skove skete der næsten ingen skade på bøg, mens ca. 13 ha eg blev ødelagt. Skaderne var langt større på nåletræerne. Således væltede 78 ha rødgran, godt fem ha sitkagran og ikke mindre end 160 ha anden nål, det vil sige fyr, lærk, douglasgran, ædelgarn m.v.

Rudolf Riemer vil ikke betegne stormfaldet som en katastrofe for Wedellsborg Skovbrug. Men det har været fordyrende på alle måder. Dels har oprydningen efter orkanen givet en masse ekstra arbejde og ekstra omkostninger. Og dels har det større udbud af træ efter orkanen medvirket til at trykke priserne.

- Den første opgave bestod i at få et overblik over skaderne. Derefter gjaldt det om at bjærge det træ, der kunne afsættes. Det gran, der kunne bruges til normalt tømmer, er vi kommet af med til fornuftige priser. I Ørslev Bjerge og Tellerup Bjerge blev der i 1860’erne plantet store arealer med fyr, og disse store gamle træer har det været svært at komme af med. Vi er kun kommet af med ca. 2.000 m³ fyr. Resten kæmper vi stadig med. Vi prøver at skære noget op på et mobilt savværk, men en stor del af fyrren ender nok som flis.

- På de bedre jorde og langs vejene vil vi plante bøg. På de lidt dårligere jorde bliver der plantet eg, og der plantes ask på de fugtige og lave arealer. Kun der, hvor jorden er rigtig tør og utidig, planter vi nål igen. Vi konverterer kort sagt så meget som muligt til løv.

- For at få tilskud skulle vi først på et T1 skema lave en ansøgning, hvor vi skulle anslå, hvor meget der var væltet. Derefter skulle vi senest den 31. august aflevere et T2 skema, som referer til T1. Og når der er plantet, skal det hele registreres igen helt nøjagtigt på endnu et skema – T3.

- Vi har tidligt i forløbet investeret i GPS-udstyr, så vi har kunnet måle områderne nøjagtigt op og lægge dem ind på vore skovkort. Hvis ikke vi have haft det udstyr, kunne vi ikke have målt arealerne så nøjagtigt op. Vi har i øvrigt også målt op for andre skovejere, og da vi har udstyret og ekspertisen til at bruge det, vil vi også tilbyde at måle op for andre.

Tilplantningen skal foregå inden for fem år. Wedellsborg Skovbrug har egen planteskole, og man vil forsøge at lave flest mulige planter selv.

- Disse gamle agersystemer har ligget fuldstændig urørt, siden der blev plantet skov på arealerne, fortæller Rudolf Riemer. Mange af dem er så velbevarede, at historikerne umiddelbart har kunnet henføre dem til de forskellige gårde, som lå i de nærliggende landsbyer på det pågældende tidspunkt.

- Af videnskabelige og historiske grunde har man fra statens side ønsket at bevare disse højryggede agre. Derfor skulle vi udvise særlig forsigtighed ved udslæbningen af de stormfældede træer, ligesom der ikke måtte foretages bearbejdning af jorden. Til gengæld vil man give os en vis kompensation for den skånsomme behandling af arealerne.