Inseminørarbejdet kræver nye visioner

Inseminørerne ligner en trængt faggruppe. Det er nødvendigt med nye ideer, siger formanden for de fynske inseminører, der har en vision om inseminøren som det koordinerende led mellem rådgivningssystemet og den enkelte kvægbruger.

På kort sigt får det ingen betydning for de 16-17 fynske inseminører, at Kvægavlsforeningen Fyn 1. januar forsvinder fra landkortet. Inseminørernes dagligdag kører i store træk videre efter recepten »som vi plejer«.

Men verden står ikke stille. Det betyder, at inseminørerne også må tage bestik af udviklingen og lægge nogle visioner på bordet for fremtiden, påpeger Carsten Vest Hansen, fællestillidsmand for inseminørerne på Fyn.

- Nu er det en kendsgerning, at vi får en landsdækkende kvægavlsforening. Det gør afstanden fra administrationen og ud til den enkelte kvægbruger længere. Derfor ligger der en stor opgave for os i at bevare kontakten til den enkelte landmand. Det er os, der kommer i stalden til daglig. Og det kan man få meget ud af, hvis man vil, siger Carsten Hansen, der i øjeblikket har omkring 20 besætningsbesøg om dagen.

- De fleste vil helst have besøg om formiddagen. Og helst klokken ni! Fremover kan vi ikke som i dag komme om eftermiddagen, når landmanden er ved at drive køerne sammen til malkning. Derfor bliver vi nødt til at finde nogle alternative arbejdsopgaver, som vi kan tage os af efter middag, siger Carsten Hansen, der har en ide om, at inseminøren fremover kan blive det samlende og koordinerende led mellem rådgivningssystemet og kvægbrugerne.

- Vores personlige kendskab til den enkelte kunde kan udnyttes konstruktivt til en koordinering af det arbejde, som dyrlægen, foderkonsulenten og vi som inseminører går og laver. Jeg mener, der er behov for en koordinering af dyrlægens månedlige sundhedsbesøg, foderkonsulentens rådgivning osv. Og her mener jeg, at vi kan være det samlende led, fordi vi stort set kommer på bedrifterne hver eneste dag året rundt, siger Carsten Hansen, der håber, at det nye center i Vissenbjerg, hvor den fynske kvægrådgivning også får til huse, vil afføde nogle nye ideer.

- Den udvikling stopper ikke. Den fortsætter. Samtidig får vi større konkurrence fra ejerinseminering, der bliver mere og mere udbredt i takt med den voksende besætningsstørrelse. Private firmaer, der agerer superprofessionelt på markedet, trænger sig også stærkt på.

- De, der sælger sæd udenfor kvægavlsforeningerne, er dybt seriøse. Og konkurrencen bliver endnu større de kommende år. Derfor er det vigtigt for kvægavlsforeningen at have nogle folk i marken, så afstanden til den enkelte kvægbruger ikke bliver for stor, siger Carsten Hansen, som også mener, at det kunne være en vision for dansk kvægavl at eksportere den unikke know how, som branchen har oparbejdet.

- Det koncept vi har for afprøvning af afkommet, er der mange ude i verden, som misunder os. Især i Amerika. De er meget vilde med at få afprøvet deres ungtyre i Danmark. Det giver dem nogle resultater, som de virkelig kan bruge til noget, siger Carsten Hansen og tilføjer:

- Vi har en stor eksport af velafprøvet dansk sæd. Det er flot nok. Men hvorfor ikke sælge vores know how med også. Det er på længere sigt det, vi skal leve af i Danmark.

- Vi kan ikke bare se på, at vores område bliver »afmalket«. Vi må frem i skoene og tage ansvar, siger han og tilføjer, at han gerne så en liberalisering af inseminørernes arbejdsområde.

- Jeg så helst, at det var op til den enkelte inseminør at skabe sin egen kundekreds og rammerne for sit eget virke. Om det sker på privat basis eller som ansat i kvægavlsforeningen er ligegyldigt for den enkelte inseminør. Den enkelte skal bare have mulighed for at vise, hvad han kan. Men det må alt andet lige være en fordel for kvægavlsforeningen at påtage sig denne opgave.

- Man kunne forsøgsvis starte med at håndplukke en fire-fem inseminører på Fyn, der så skulle afprøve det nye koncept. Så kunne man se, om det virkede og fungerede i praksis. Vi er alle sammen individuelle mennesker. Det skal også afspejle sig i rådgivningen, som de job vi har, siger Carsten Hansen, som mener, at det nuværende koncept er lidt for firkantet.

- Vi ligger jo og kører i hælene på hinanden. Det er ressourcespild. Men hvis det skal ændres, kræver det, at der bliver slugt nogle kameler rundt omkring, erkender Carsten Hansen.

Den største fare, set med inseminørernes øjne, er dog ifølge Carsten Hansen, at landmændene i endnu højere grad end i dag begynder at udføre insemineringsarbejdet selv. Han forudser, at ejerinseminørkurser bliver en del af den kvægfaglige linie på landbrugsskolerne.

- Umiddelbart ser vi ud til at være en trængt branche. Mange risikerer at blive skubbet ud. Derfor er det vigtigt at se nogle nye muligheder. Og her skal vi først og fremmest udnytte den nære kontakt, vi har til kvægbrugerne. Den kan vi bruge til at blive »det koordinerende led« i rådgivningen, siger Carsten Hansen.

Læs også