Hædret for at tilgodese bløde værdier
- Dansk svineproduktion er en succes. Det skyldes de danske svineavleres vilje til at udvikle og omstille bedrifterne i takt med, at ny faglig viden og teknik dukker op, sagde Lindhart Nielsen, Landsudvalget for Svin, ved kåringen af årets svineproducent i Herning i forrige uge.
Tirsdag den 23. oktober blev prisen som »Årets Svineproducent« uddelt af Pharmacia Animal Health for 8. gang. Fælles for årets tre prismodtagere er, at de udover at have præsteret gode produktionsresultater også lægger vægt på de bløde værdier i forskellige dele af produktionen.
Hæderen blev i år tildelt tre jyske svineproducenter: Lars Kaysen, Ebeltoft, Laurids Søndergaard, Holstebro, samt Sigrid og Martin Markussen, Mors. De fik prisen overrakt af marketingchef Mogens Jensen, Pharmacia Animal Health, under årsmødet for Landsudvalget for Svin i Herning Kongrescenter.
- Dansk svineproduktion er en succes. Det skyldes de danske svineavleres vilje til at udvikle og omstille bedrifterne i takt med, at ny faglig viden og teknik dukker op.
Det sagde formanden for Landsudvalget for Svin, Gårdejer Lindhart Nielsen på Landsudvalgets årsmøde i Herning Kongrescenter.
Succesen i dansk svineproduktion har gjort plads til de bløde værdier som team-work, læring m.m., hvilket også afspejler sig i valget af årets tre prisvindere, der ud over at kunne præstere gode produktionsresultater og faglig dygtighed også giver sig tid til at tilgodese de bløde værdier.
Han købte i 1997 gården Frydensbjerg. Umiddelbart herefter byggede han et moderne sektioneret staldanlæg til 400 løsgående søer med salg af 30 kilos grise. Netop som produktionen skulle til at gå i gang, satte den økonomiske krise i svineproduktionen ind i 1998 og 1999. Men i stedet for – som mange valgte – at opgive og skære ned på personalet, udvidede Lars Kaysen til 520 søer og ansatte en topkvalificeret fodermester. På denne måde kom Lars Kaysen gennem den økonomiske krise med en produktivitetsstigning på 4000 grise – fra 10.000 til 14.000 grise pr. år.
- Grunden til, at jeg har valgt at beskæftige mig med polteavl er ud over interesse for arbejdet også den mulighed det giver for at arbejde flere sammen i produktionen, siger Lars Kaysen.
Priskomitéen fremhæver det gode og udviklende arbejdsklima, Lars Kaysen har skabt for medarbejderne. Herudover er det lykkedes ham at skabe en særlig harmoni mellem sit staldanlæg og den »herregårdskultur«, der præger området. De samme faktorer fremhæves i indstillingen, som er foretaget af overdyrlæge Hans Møller Jensen og konsulent Henning Amby, Østjysk Svinerådgivning.
Laurids Søndergaard, der er uddannet agronom, blev svineavler af interesse for genetik og avl. I dag er han en af Danmarks dygtigste genetiske avlere med en hovedproduktion, der består af salg af orner til KS Stationer og andre svineavlere (i alt 300 stk. årligt til hver, mens 100 stk. produceres til eksport). Herudover har han en produktion af renracede dyr, der sælges til kernegårdsbesætninger, hvor de benyttes til at forbedre dyrenes genetiske materiale.
I indstillingen som kandidat til »Årets Svineproducent« fremhævedes Laurids Søndergaards store arbejde for genetisk forbedring af den danske svineproduktion. Det er blandt andet sket gennem det nyligt iværksatte projekt »Super So«, der har til formål at finde det bedst mulige genetiske materiale til fremavl af potentielle søer, for at de kan producere størst antal levedygtige smågrise.
Også Laurids Søndergaards ledelsesstil er blandt årsagerne til hæderen. I en landbrugsmæssig sammenhæng har han formået at skabe en ledelsesprofil, der forener moderne svineproduktion med landbrugets traditionelle værdier.
- Vi har en stærk strategi, og vi gør i det hele taget meget ud af at sikre, at alle er klar over, hvilke mål vi arbejder efter. På den måde udnytter bedst vi hinandens stærke sider samtidig med, at det gør det nemmere at dele ansvaret imellem os, siger Laurids Søndergaard.
Sidst – men ikke mindst – har Laurids Søndergaard i de senere år gjort et stort arbejde for at tiltrække arbejdskraft til faget, der lider under generel mangel på arbejdskraft. Det er for eksempel sket ved i samarbejde med forskellige landbrugsskoler at tage initiativ til projekter, der er målrettet mod mennesker uden erfaring fra erhvervet.
Sammen med hustruen Sigrid har han nu i mere end 25 år virket for Ornestation Mors. Ægteparret begyndte i 1960 med en ornecentral, der beskæftigede sig med naturlig bedækning. I 1974 skiftede centralen navn til Ornestation Mors, og samtidig gik familien Markussen – for at mindske smitterisikoen i besætningen – over til kunstig befrugtning.
Ornestation Mors har en besætning på 350 orner, der årligt producerer 400.000 portioner sæd, som afsættes til KS-stationer og svineproducenter over hele landet. Stationen er gennem årene vokset fra én til to stationer for at undgå, at produktionen skulle gå i stå i tilfælde af PRRS.
Gennem årene har Sigrid og Martin Markussen haft et tæt samarbejde med Hatting-stationerne, idet de har udvekslet erfaringer med henblik på at skabe det bedst mulige slutprodukt. Et samarbejde, der i høj grad er kommet kunderne til gode i form af sundere grise. Samarbejdet har desuden haft stor betydning, når en afdeling eller station har været ramt af PRRS, idet sædleverancerne har kunnet fortsætte trods midlertidig karantæne af afdelingerne.
- Jeg kan godt lide at være med dér, hvor tingene sker. Derfor har jeg taget del i arbejdet i DanAvls bestyrelse i hen ved 15 år. På den måde har jeg kunnet få indflydelse på en lang række ting – ikke mindst fordelingen af ornerne, priser osv., siger Martin Markussen.
De tre stolte prismodtagere, Lars Kaysen, Laurids Søndergaard samt Sigrid og Martin Markussen, anser alle prisen som en stor ære – idet de fremhæver, at priskomitéen består af anerkendte og kompetente mennesker med forstand på svineavl.