I teorien skulle en udvidelse af malkekvægbesætningen og ansættelsen af en mand eller to aflaste besætningsejeren. Men i praksis forholder det sig ofte lige omvendt.

Den besætningsudvidelse, der skulle give mælkeproducenten mere fritid til samvær med familien, medfører nemlig mange gange endnu mere arbejde og stress.

Det er nogle af de barske lærepenge, som 25 danske mælkeproducenter har måttet betale, efter at de i perioden 1996-1999 i gennemsnit udvidede deres bedrifter for 6,5 millioner kroner og gik fra 83 til 142 køer.

Konsulent Rasmus Andersen fra Produktionsøkonomigruppen Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby, har været projektleder på undersøgelsen af de 25 kvægbrug. Med undersøgelsen i hånden opfordrer han nu direkte mælkeproducenter med udvidelsestanker til at tage et praktikophold hos en »større« kollega, før de selv går i gang med en udvidelse.

- Vi er nødt til at være åbne omkring det her. Rigtig mange er løbet ind i problemer, og bordet fanger altså, når først udvidelsen er en realitet. Faktisk kan vi i vores undersøgelse se, at der er mælkeproducenter, der fortryder, at de har udvidet. Dels fordi økonomien ikke er god, men ofte også fordi hverdagen er blevet så forandret efter udvidelsen, at de ikke synes, den er sjov længere, siger konsulenten og fortsætter:

- Sådan forholder det sig bare ikke i virkeligheden, og det kommer bag på mange af de mælkeproducenter, der har udvidet deres besætning. Reelt er det kun på hver tredje bedrift, at udvidelsen forløber planmæssigt – arbejdsmæssigt såvel som økonomisk.

- Problemet er ofte, at den enkelte mælkeproducent i virkeligheden helst vil fodre, malke og passe sine dyr. Det er dét, han interesserer sig for, og dét han er god til.

- Når han så udvider besætningen og ansætter nogle folk, overtager de hans arbejde, og landmanden skal pludselig til at være »direktør«. Og det er ikke altid, at det er den opgave, han har lyst og evner til, pointerer Rasmus Andersen.

- Ved at gå en uge sammen med en kollega, der har været det hele igennem, kan man få et indtryk af, hvad det vil sige at gå fra 100 til 200 køer. Måske finder man ud af, at den store omvæltning slet ikke er noget for en selv. Måske finder man ud af det modsatte, påpeger Rasmus Andersen.

- En del vil nok påpege, at de ikke kan være væk fra deres egen bedrift en hel uge. Men det bliver de altså nødt til. Det er et spørgsmål om planlægning, nævner Rasmus Andersen, der håber, at mælkeproducenterne vil tage positivt imod ideen om praktikophold.

En af de 25 mælkeproducenter, der medvirker i Landskontorets undersøgelse, ville uden tvivl have haft gavn af et sådant ophold. For som han siger i dag: »Tidligere havde vi en kedelig bedrift – men en spændende økonomi. I dag har vi en spændende bedrift – men en kedelig økonomi«.

Diskuter og nedskriv klare mål for familiens fremtid.

Søg sparring til jeres ideer - opsøg de rådgivere, der kan give jer modspil.

Gå med i en landsdækkende erfa-gruppe, hvor temaerne er ledelse, strategi og økonomi.

Få hvert år analyseret resultater i mark og stald så du har dokumentation, når du skal låne penge.

Tag i praktik hos en dygtig og rationel mælkeproducent med et produktionsanlæg og -omfang, der svarer til dine ønsker.

Overvej om et fællesskab eller andre former for samarbejde er noget for dig.