Hverringe Gods ligger på østsiden af Hindsholm ud til Storebælt. Her arbejdede Kristian Kølln som elev og medhjælper i nogle år ved landbruget. Dette kendskab var medvirkende til, at stedet blev valgt til et eksamensprojekt, som skulle udarbejdes ved afslutningen af studiet til jordbrugsteknolog ved Nordisk Landbrugs Akademi.

- Jeg valgte Hverringe som model for naturforvaltningen af en landbrugsejendom, fordi godsets ejer, Niels Iuel greve Reventlow, allerede har gjort sig mange overvejelser omkring godsets rolle som naturforvalter, og han derfor var meget åben for mine ideer bag opgaven, siger Kristian Kølln.

I løbet af de seneste år er der kommet større og større fokus på landbrugets rolle som naturforvalter. De større godsers rolle som naturforvaltere er særlig vigtig, da de ofte omfatter et helt lokalområde med mange forskellige og værdifulde naturtyper.

På Hverringe har man de seneste år udført et grønt regnskab, og det er med til at give et overblik over hvilke ressourcer, der bliver tilført virksomheden i forhold til, hvad der bliver produceret. Derved bliver det muligt for virksomhedsejeren, som her er landmanden, at redegøre for virksomhedens miljøpåvirkning af det omgivende samfund.

Flere naturtyper er således opstået på grund af strukturændringer eller den egentlige drift. En gammel mølledam er nu blevet til et sivbevokset vandhul i marken. De mange mergelgrave opstod af hensyn til jordens pleje, og sten- og jorddiger blev anlagt i forbindelsen med udstykningen.

Digerne blev bevaret ved fredning i 1955, hvor den daværende ejer forudså udviklingen og indgik en frivillig aftale om fredning af store dele af godset. Kristian Kølln påpeger, at det betød meget for det karakteristiske godslandskab - og har dannet et godt grundlag for den fremtidige naturforvaltning.

Derudover er der flere tiltag i retning mod et mere lysegrønt landbrug i form af mekanisk renholdelse for at spare kemikalier, og halmnedmuldning som gavner de jordboende dyr og insekter.

Den jagtmæssige del vedrører både mark- og skovdriften og er lejet ud til konsortier. For at sikre, at jagtudøvelsen foregår på en etisk og miljømæssigt forsvarlig måde, er der tilknyttet et jagtvæsen. Det betyder, at der bliver ført professionelt opsyn med jagtudøvelsen, og at vildtplejen bliver udført forsvarligt.

- Denne indsats er med til at påpege vigtigheden af stedets jagtmæssige ressourcer, men dokumenterer samtidig bevidstheden om, hvordan godsets drift påvirker naturen.

Kristian Kølln forklarer, at en naturplan giver landmanden et overblik over naturtyperne på ejendommen, hvor der er følsomme typer, hvordan de bevares, hvordan man begrænser landbrugsdriftens skade, samt hvor der kan genoprettes eller etableres ny natur.

Et koncept for udarbejdelse af en naturplan er bygget op om »Brandmandens lov«, hvilket vil sige, at man beskriver ejendommens natur på samme måde, som en brandmand bekæmper en ildebrand: 1. Bevar det endnu uskadte (eksisterende biotoper), 2. Beskyt velbevarede biotoper mod påvirkninger fra dyrkningsfladen, 3. Genopret naturmæssigt forringede biotoper og 4. Etabler nye naturområder i sammenhæng med eksisterende.

Kristian Kølln havde en snak med Niels Reventlow, hvor de drøftede forventninger og fik fastlagt nogle konkrete ønsker. Da det i høj grad drejede sig om at bevare den oprindelige natur, kunne der fastlægges en prioritering af ønskerne: For det første bevaring af den særegne natur på Hverringe. Dernæst implementering af natur- og vildtpleje i den moderne landbrugsproduktion. Og endelig grundlaget for en bæredygtig vildtpleje og jagt.

- De foreslåede tiltag blev drøftet med de praktiske udøvere af arbejdet. Det vil sige driftsleder, skytte og skytteelev. En naturplan skal være operationel, så derfor er det klart, at de involverede skal kunne håndtere planen, bemærker Kristian Kølln.

For selv et mindre område af godset blev det til en naturplan med 16 foreslåede objekter. Typerne omfattede: levende hegn, ældre og ny remiser, engareal, vandhuller, tidligere mergelgrave, mose, ældre tjørnekrat, læhegn, solitærtræer samt sten- og jorddiger.

Som et enkelt eksempel kan nævnes, at der langs et eksisterende hegn med større træer er anlagt et 6-rækket læhegn i 1998, hvor det blev hegnet mod råvildtet. Naturplan-målet er at få en spredningskorridor med levested for markens dyr og fugle.

- De aftalte ønskede tiltag på kort sigt vil være at fjerne hegnet, og at renholdelsen mellem planterne ophører. Senere fjernes ammetræerne, og udvalgte buske skæres ned. Alle andre forslag får en tilsvarende, relevant tekst i den skrevne naturplan, viser Kristian Kølln i den skrevne plan.

- Ved at involvere medarbejderne på et tidligt tidspunkt vil man også engagere dem i den fremtidige naturpleje. Nye medarbejdere kan ved hjælp af kort hurtigt sætte sig ind i ejendomens følsomme naturtyper, sprøjtefri zoner, dyrkningsfri bræmmer og lignende forud for en sprøjtning et bestemt sted, siger Kristian Kølln.

Det gælder om at finde det rette punkt, hvor der er balance i økonomien i forhold til hensynet til naturen og det sociale aspekt vedrørende øget publikumsadgang.

- Da der på Hverringe gennem mange år er arbejdet bevidst på at udvikle driften bæredygtigt, såvel overordnet økonomisk som i forhold til omverdenen, er der et særdeles godt grundlag for naturforvaltningen, pointerer Kristian Kølln i de konkluderende bemærkninger til projektet.

Han foreslår at lade naturvejledning og formidling - inklusiv en hjemmeside - indgå i den fremtidige naturforvaltning. Så vil man skabe rekreative værdier samtidig med, at der skabes indsigt i og forståelse for godsets forskellige driftsgrene, herunder jagten og vildtplejen.