Fynboer flinke til flydelag

Den målrettede tilsynskampagne vedrørende gyllebeholdere, som Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I/S indledte sidste efterår, har vist, at situationen med hensyn til flydelag gennemgående er bedre her end i andre dele af landet.

Sidste efterår indledte Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I/S efter udmelding fra Miljøstyrelsen en intens tilsynskampagne, der var målrettet mod opbevaring af flydende husdyrgødning.

Kampagnens formål var at kontrollere, hvorvidt reglerne vedrørende flydelag eller anden tæt overdækning af gyllebeholdere var overholdt. De indhentede resultater skulle indgå i et vurderingsgrundlag for lovgiverne med hensyn til, om landmændene fortsat skal kunne få dispensation til at nøjes med et tæt flydelag, eller om der skal kræves fast overdækning af alle gyllebeholdere.

Kampagnen blev blandt andet omtalt i en artikel i Landbrug Fyn den 1. oktober 2001, hvor medarbejdere fra Miljøcenter Fyn/Trekantområdet’s landbrugsafdeling redegjorde for reglerne omkring overdækning af gyllebeholdere samt gav råd om etablering af flydelag.

- Ved langt hovedparten af de gyllebeholdere, vi har kontrolleret i efteråret og i vinterens løb, har forholdene været i orden. Kun i 5-10 procent af de tilfælde, hvor vi har været på besøg, har der været blank overflade på gyllebeholderen. Og de pågældende landmænd har kunnet give en acceptabel forklaring på, hvorfor der ikke var flydelag.

- For eksempel var der et sted tale om, at maskinstationen, som skulle etablere et flydelag med snittet halm, havde haft nedbrud på den maskine, der skulle blæse halmen ud over gyllen. Vi kontrollerede naturligvis, at det var rigtigt, og aftalte, at flydelaget skulle laves, så snart maskinen var repareret.

- Mange har gjort noget - og tror, at det er godt nok. Men vi mangler nogle standarder med hensyn til, hvor tæt et flydelag skal være for at holde ammoniakfordampningen tilbage.

- Et tæt flydelag kan etableres ved at tilføre 10 kg halm pr. m² gylleoverflade. Og det er vigtigt, at hele overfladen er dækket. Fra en gyllebeholder uden flydelag fordamper op til 20 procent af kvælstoffet, hvilket forringer værdien med ca. fem kroner pr. ton gylle. Det vil sige, at fra en almindelig gyllebeholder på 2.000 m³ kan der let fordampe kvælstof for 10.000 kroner.

- Som nævnt har vi oplevet, at fynboerne har været flinke til at etablere flydelag, og indtil nu har vi ikke været nødt til at indgive nogen politianmeldelser. Vi har indskærpet over for nogle enkelte, at de skulle sørge for at få et (bedre) flydelag.

- Det er dog ikke ensbetydende med, at der nu er fred og ingen fare, fremhæver Ove Johansen. Når vi begynder at køre igen efter forårstravlheden, kan vi let træffe at besøge de samme igen. Ifølge aftale med kommunerne skal vi føre tilsyn hvert tredje år. Men ingen kan vide sig sikker med hensyn til, hvornår der kommer kontrol. Og de steder, hvor vi har givet anmærkninger, skulle vi nødig give anmærkninger igen.

- Vi er ikke glade for at politianmelde, og det har da heller ikke været nødvendigt endnu i denne omgang. Men det er folks eget ansvar, at tingene er i orden, understreger Ove Johansen. Vi har pligt til at køre rundt og kontrollere, at det er i orden. Og vi forventer naturligvis, at det fortsat vil se mindst lige så godt ud som hidtil.

- I praksis siger man, at der skal være etableret flydelag otte dage efter sidste udkørsel af gylle. I perioden fra nu af og til man ikke kan køre i afgrøderne længere - et sted hen omkring juni - kan det mange steder være svært at få lavet et flydelag, fordi der jævnligt sker omrøring og udkørsel af gyllen.

- Men, pointerer Frode Thorhauge, efter den periode, og indtil folk efter høst igen kan begynde at køre gylle ud til vinterraps, da

- Og det er ikke en gyldig undskyldning, at man ikke har halm!

- Dette års næste tilsynstema handler om udendørs husdyrhold, hvor det forventes, at kommunerne er ekstra opmærksomme på motionsfolde og andre områder, hvor der er en stor koncentration af dyr på et lille areal.

- Baggrunden er en vejledning udsendt af Skov- og Naturstyrelsen, som finder det vigtigt at undersøge i hvor stort omfang, der findes arealer, der har karakter af løbegårde, men som ikke har fast bund og afløb, og hvor der ofte er en stor gødningskoncentration.

»Baggrunden for at vælge temaet »udendørs husdyrhold« er, at der på mange ejendomme med udendørs husdyrhold ofte konstateres udendørs areal med manglende plantedække. Ifølge vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/1993 skal løbegårde have fast bund og afløb. Løbegårde er her beskrevet som arealer af begrænset størrelse med en høj koncentration af dyr, og hvor næringsstofferne fra husdyrgødningen ikke kan udnyttes på arealet.

Som hovedregel skal det derfor sikres, at næringsstofferne fra husdyrhold på arealer uden fast bund bliver optaget af et plantedække på arealet. For sohold er der dog udarbejdet et byggeblad, hvorved der dispenseres fra husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.«

- Man forventer, at der føres tilsyn på dette område fra en måned efter udbinding, oplyser Ove Johansen. Det er nok noget, som mange kvægbrugere bør være opmærksomme på, idet reglerne i yderste konsekvens nogle steder kan tænkes også at omfatte de områder i foldene, hvor køerne står og venter på at komme hjem til malkning.

Læs også