Landets bedste trækkere sendte sort røg over Midtsjælland

Omkring 3.000 tilskuere overværede danmarksmesterskaberne i traktortræk, der for første gang i 14 år blev afviklet på Sjælland.

Området ved Alsted-Fjenneslev Hallen mellem Sorø og Ringsted dannede for nylig rammen om danmarksmesterskaberne i traktortræk, der således for første gang siden 2010 foregik på Sjælland.

I et fantastisk efterårsvejr havde omkring 3.000 tilskuere fundet vej til DM-stævnet på Midtsjælland, hvor knap 100 trækkere fra hele landet dystede om DM-medaljer i 14 forskellige klasser.

Der var en fremragende stemning på pladsen, og i de små pauser mellem trækkene var der klare informationer fra stævnespeakeren og musik, som mange sang med på – specielt som dagen skred frem.

Trækkerne sørgede for, at tilskuerne blev »forkælet« med den sorte røg og lydkulisse, der er forbundet med traktortræk, og i boderne rundt om på pladsen blev der også langet masser af øl over disken, så DM-stævnet forløb helt efter planen. Og som arrangørgruppen fra LandboUngdom havde håbet på.

Alle løfter i folk

- Det er en god dag. Vi kan ikke bede om bedre vejr, og der er glade mennesker. Trækket kører, som det skal, lød det undervejs fra Peter Søgård, regionrådsformand i Region Øst LandboUngdom og tovholder ved DM 2024.

- Det er prisværdigt, at folk stadig vil være med og bakker op om det, selvom det kræver lidt at tage traktorerne med til Sjælland, tilføjede Peter Søgård.

Omkring 40 frivillige var før, under og efter DM-stævnet med til at løse de mange praktiske opgaver bag afviklingen af den store begivenhed.

- Det betyder meget med den opbakning, hvor vi alle løfter i folk, og det er jo det LandboUngdom kan, fastslog Peter Søgård.

Medaljevinderne

Hele 86 trækkere satte sig i traktorerne til DM 2024 i kampen om podiepladser. I løbet af dagen blev der dystet i Landbrugsklasse 1-4, Superstandard 0-7 og Farmklasse 1-2.

Her er medaljevinderne. Parentesen angiver landsdelen for DM-kvalifikationen.

Superstandard 0 (0-3.500 kg max 4 cylinder)

1. Niclas Bay (midt), Fiat 715 107,94

2. Rune Hansen (syd), Deutz 6006 Stinne Gas 93,84

3. Steffen Schultz Andersen (nord), Ford Lækatten 92,71

Superstandard 1 (0-3.500 kg)

1. Morten Sørup (nord), Ford 7810 96,98

2. Martin Bank Pedersen (midt), John Deere 3040 93,74

3. Nikolaj Troelsen Væggemose (midt), Deutz 10006 Æ’Spædekalv 52,12

Landbrugsklasse 1 (0-3.500 kg)

1. Jens Plougmann Nielsen (midt), Deutz 6006 Græsplov 93,23

2. Martin Carlsen (nord), Ford 5000 Jarlen 87,36

3. Jannik »Mulle« Skov (øst), Zetor 6711 85,02

Superstandard 2 (3.501-4.400 kg)

1. Anders Pedersen (øst), Ford TW 15 106,85

2. Kim Christophersen (midt), Zetor 12011 Missen 106,16

3. Frank Christensen (nord), Fiat 1580 Respekt 101,88

Landbrugsklasse 2 (3.501-4.400 kg)

1. Magnus Tygesen (nord), Ford 8210 81,10

2. Martin Stehning (øst), Ford 6710 Farm Smølf 81,07

3. Klaus Thrane (syd), Valmet 707 80,66

Superstandard 3 (4.401-5.700 kg)

1. Thorvald Thejls (nord), John Deere 4240s Sheriffen 99,39

2. Thomas Berg (midt), John Deere 4440 99,18

3. Laust Søgaard (midt), Case Agri King Fjotte 93,49

Landbrugsklasse 3 (4.401-5.700 kg)

1. Marc Johansen (midt), New Holland 8360 88,34

2. Peter Hansen (øst), Ford 7910 88,03

3. Lisa Skov (nord), Ursus 1614 87,49

Landbrugsklasse 4 (5.701-7.500 kg)

1. Nicklas Horsdal (midt), New Holland tm 155 99,52

2. Frederik Jakobsen (midt), Massey Ferguson 95,82

3. Preben Drejer Pedersen (nord), Massey Ferguson 6499 95,13

Superstandard 4 (5.701-7.500 kg)

1. Flemming Madsen (midt), John Deere 4240s 103,37

2. Kasper Bøgh (midt), John Deere 4350 Bambi 102,77

3. Benjamin Gosvig (midt), Fiat 160/90 Gosvig Pullingteam 0,05

Superstandard 5 (7.501-9000 kg)

1. Asbjørn Laursen (midt), Fendt Dieselross 105,12

2. Kristian Hvass (midt), New Holland 8970 98,48

3. Johan Agri Hansen (nord), Case Puma Puma 165 97,25

Superstandard 6 (9.001-11.000 kg)

1. Kim Martinussen (syd), My Little Pony 101,06

2. Martin Pedersen (midt), John Deere 7920 96,54

3. Jonas Buus Nielsen (nord), Fendt 926 96,31

Superstandard 7 (11.001-14.000 kg)

1. Jesper Andreasen (syd), Fendt 1050 Nørregård 88,38

2. Søren Nedergaard (midt), John Deere 8330 86,87

3. Jonas Simonsen (nord), John Deere 8320R 85,17

Farmklasse 1 (0-3.600 kg)

1. Niels Chr. Tiedemann (midt), IH 955 The Red Bull 101,28

2. Rune Skougaard (øst), Red Devil 97,84

3. Sara Holm (midt), Volvo 800

Farmklasse 2 (3.600-4.500 kg)

1. Karsten Kjeldsen (midt), Ford 8340 Powerstar 111,49

Læs også