Spændende program er klart, når den danske afdeling af European Dairy Farmers, EDF, mødes til 2024-udgaven af stormødet, der i år finder sted i sydjyske Holsted.
Spændende bedriftsbesøg, fagligt input og ikke mindst masser af hyggeligt samvær med kvægkolleger.
Stormødet i den danske afdeling af European Dairy Farmers, EDF, finder denne gang sted onsdag den 20. november i og omkring sydjyske Holsted med start i nabobyen Gørding.
Efter morgensamling og kaffe i Gørding går turen til kvægbedriften Højvanggaard ApS ved Holsted, hvor der vil være rundvisning ved en af medejerne Kasper Egegaard Nielsen.
Højvanggaard ApS er et landbrug ejet af Jørgen, Jesper og Kasper Egegaard Nielsen Landbruget består af 1500 årskøer og 2000 hektar i omdrift. Udover ejerne er der 40 ansatte fordelt i markbruget og stalden.
Efter turen og rundvisningen på Højvanggaard går turen til Medius i Holsted, hvor der efter frokost startes på eftermiddagens program.
Her vil bedriftstallene fra Højvanggaard blive gennemgået, ligesom Kasper Egegaard Nielsen vil fortælle om bedriftens historie.
Herefter er det Sector Manager Kvæg hos Rabobank, Holland, Marijn Dekkers, der vil fortælle om Risk Management.
Risk Management er også overskriften for indlægget fra Jørn Lydiksen, der er landbrugskundedirektør i Realkredit Danmark.
Dagen sluttes af med paneldebat med de tre ovennævnte indlægsholdere. Se mere på www.dairyfarmer.dk.