På de store vidder øst for Rocky Mountains oplever vi farme med kvæg og planteavl, før vi flyver til Vancouver Island på studieturen 17. - 29. juni med erfaren dansk rejseleder fra afrejse til hjemkomst.
Canada mod vest har en meget storslået natur og masser af landbrug øst for bjergkæden Rocky Mountains.
Vidderne er bare store. Selv om sommeren er der sne at se på bjergtinder og gletschere – og er man bare lidt heldig, ser man for eksempel også en bjørn lunte rundt for at finde noget at spise.
Farmerne har til gengældt travlt i den korte vækstsæson med at få mest muligt ud af afgrøderne, som spænder fra korn til græs og grønsager med mange flere.
På denne studietur arrangeret af rejsogoplev sammen med Effektivt Landbrug fra 17. til 29. juni starter vi i Calgary i staten Alberta. Her møder vi vores lokale guide, som har et indgående kendskab til såvel landbrug som alt muligt andet i den del af Canada.
Med er også Niels Damsgaard Hansen som guide, der oversætter til dansk undervejs, så alle kan være med i oplevelserne.
Hos planteavlerne kan man nemt komme til at se traktorer som denne Versatile bygget i Canada.Fra fortid til nutid
Det er svært helt at forestille sig, hvordan det var for nybyggerne at rejse ind i ukendt land uden veje, butikker, skoler og alt muligt andet i et land, hvor vintrene er lig med barsk kulde.
Derfor skal vi snuse lidt til den del af historien på et besøg hos Bar U Ranch.
Men vi skal selvfølgelig også besøge nogle veldrevne farme. Som for eksempel to mælkeproducenter, en farm med bison, en planteavler, en farm med dyrkning af urter til mange formål og en bærproducent.
Da ikke alle har lyst til at komme på vandet, kan hvalsafari tilkøbes af dem, der har lyst til det, mens resten kan nyde byen Victoria på Vancouver Island.Fra Alberta til British Columbia
Efter flere dage i Alberta kører vi vestover for at opleve Rocky Mountains. Alle, der har været i Jasper National Park og kørt ad Icefields Parkway husker det som en af de helt store oplevelser.
Så den tur tager vi med afstikkere til de mest kendte attraktioner.
Når vi er den oplevelse rigere, flyver vi fra Calgary til Vancouver Island, hvor der også er en masse at opleve.
Her er vi nogle dage, hvor hvalsafari er en mulighed for de, der vil inkludere den oplevelse.
- Flere af vores piloter har tjent over 300.000 kroner fra april til december
Fra den naturrige ø på kanten af Stillehavet sejler vi igen ind til fastlandet, hvor vi skal opleve mere landbrug, før vi ender i storbyen Vancouver, hvor vi bor den sidste nat og har en formiddag, før vi skal hjemover igen.
Efter 12 dage i Canada spækket med oplevelser flyver vi fra Vancouver tilbage til Danmark.
Se mere om studieturen på rejsogoplev.dk.
Dyrkning af grønsager i bede som her sker også professionelt i British Colombia.