Faglige indlæg og koteletter i fad
Det var dyrlæge Kristian Viekilde, der bød velkommen, da Porcus Svinefagdyrlæger forleden afholdt deres traditionsrige årsmøde i Vissenbjerg Hallerne.
Dyrlæge Kristian Viekilde bød velkommen og gav et overblik over den for nylig offentliggjorte strategi for reduktion af PRRS i landets besætninger. Fotos: Camilla Bønløkke
Dyrlæge Kristian Viekilde bød velkommen til de knap 400 fremmødte i Vissenbjerg Hallerne, da Porcus Svinefagdyrlæger afholdt deres første af tre årsmøder.
Inden han løftede sløret for aftenens gris på gaflen, gav han et overblik over den PRRS-strategi, som svinebranchen for nylig fik præsenteret planen for.
- Landbrug & Fødevarer, Danske Svineslagterier, Fødevarestyrelsen og Dyrlægeforeningen er blevet enige om, at det der med at have PRRS i Danmark, det er noget skidt, sagde han.
Knap 400 deltog forleden, da Porcus Svinefagdyrlæger afholdt årsmøde i Vissenbjerghallerne. I år holder Porcus også årsmøde i Holstebro og Brønderslev.
En reduktionsplan
- De sidste tre år, siden Hatting-PRRS virkelig sprang i luften, har man arbejdet mere intensivt på at lave et program, hvor man kan reducere sig ud af det. Nu hedder det en national reduktionsplan og ikke en national saneringsplan. Det er sådan set lidt vigtigt, for der er noget tid at løbe på, påpegede Kristian Viekilde og fortsatte:
- Men der er ingen tvivl om, at intentionen er, at Danmark skal være fri for PRRS, og at det bliver rigtig dyrt at have PRRS om nogle år. Så modellen er, at det fra jul af og frem kommer til at koste startende med 20 øre på noteringen.
Så om nogle år kommer det til at koste tre kroner på noteringen at have PRRS.
- Det er rigtig træls at høre i dag, men det gode budskab er, at vi skal nok komme igennem. Vi skal nok sørge for, at der ikke er nogen, der mister tre kroner, forsikrede Kristian Viekilde.
Efter aftenens middag, der lød på koteletter i fad, fulgte en række faglige indlæg - udfasning af zink, DC-data og markedssituationen og om so-overlevelse, inden programmet blev afsluttet med kaffe og komiker Torben Chris.
- Hvad er økonomien i døde søer? Der er ikke nogen! Men der er økonomi i de levende, lød det fra dyrlæge Lars Morten Jensen.
Ingen økonomi i en død so
Hos Porcus Svinefagdyrlæger kalder de konceptet om at øge so-overlevelsen for So-Vivor og baggrunden for netop at sætte fokus på dette område er, for de fleste, nok ikke ukendt. Sodødeligheden er for høj og kurven, der er på vej i den forkerte retning, skal knækkes.
Dyrlæge Lars Morten Jensen og svinekonsulent Nikolaj Stidsen fra Velas tog derfor emnet op, nu hvor en lang række svineproducenter og deres medarbejdere alligevel var samlet.
- Vi har en Gult Kort-grænse der hedder 14 procent, og hvis vi tager landsgennemsnittet – alle besætninger i Danmark, der er vi over den. Så det er ikke så positivt, lød det fra Lars Morten Jensen.
- Hvad er økonomien i døde søer? Der er ikke nogen! Men der er økonomi i de levende og især med den notering, der er for søerne i denne tid, så er de faktisk blevet noget mere værd.
Ifølge dyrlægen siger man som regel, at en procent mindre døde årssøer er en gevinst på 50 kroner pr. årsso. Det er det samme som, at en reddet so er 5.000 kroner i gevinst.
- Er det sidst i drægtigheden, så er hun dyrere, fordi vi har brugt mange penge på hende, og er hun sidst i farestalden, så er omkostningerne ikke så store, da hun så har fået grisene.
- Med et gennemsnitstal på 5.000 kroner pr. so, så er der alligevel noget at rykke med, påpegede Lars Morten Jensen.
Ifølge svinekonsulent Nicolaj Stidsen handler soholdbarhed først og fremmest om, at soen kommer godt fra start i sin karriere i besætningen. Det vil sige, at det handler om at give polten stor opmærksomhed.
En god start
Ifølge svinekonsulent Nicolaj Stidsen handler soholdbarhed først og fremmest om, at soen kommer godt fra start i sin karriere i besætningen. Det vil sige, at det handler om at give polten stor opmærksomhed.
Konsulenten pegede blandt andet på øget fokus på ensartede klove og korrekt benstilling, idet begge dele påvirker såvel effektivitet og holdbarhed. Desuden gjorde han det klart, at poltens alder ved løbning også er afgørende for holdbarheden, idet en for ung polt har for svært ved at klare sig blandt søerne, mens en for gammel polt, der har rundet de 260 dage inden første løbning, også har en ringere holdbarhed.
- Husk at få sorteret de polte fra, der har skæve og dårlige ben og start tidligt. Mange af dem begynder, allerede inde i klimastalden, at få skæve ben. Så kan man lige så godt få dem ud, så der er mere plads til de andre. Og for jer der køber polte ind – husk at få lavet en kvalitetskontrol af de polte, I køber. Selvom det er polte, I køber, så er det ingen garanti for, at de altid er i orden. I er også nødt til at lave en kvalitetskontrol, når de kommer ind ad døren. Det er vigtigt, at I gør det – hver gang, understregede Nikolaj Stidsen.
Hos Porcus har man udarbejdet et skema til registrering af so-dødeligheden med mulighed for registrering af 12 dødsårsager. Med registreringen får man overblik over hvornår og hvor, man mister søerne, så dyrlægen og teamet i stalden får overblik over, hvor det lige nøjagtigt er, man skal bruge krudtet og sætte ind i lige nøjagtigt denne besætning.
