Book billet til Økodag

Alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, og det fejrer Økologisk Landsforening på Økodag søndag den 16. april, hvor 47 gårde åbner gårdspladsen for danskerne og stalddøren for køerne. 

Det er 19. gang, Økologisk Landsforening sender dyrene på græs til Økodag, og for Økologisk Landsforening handler det om at gøre opmærksom på, at køer skal på græs i stedet for at stå i stalden hele året.

De 47 Økodagsgårde er fordelt ud over hele landet, og der er udbudt samlet godt 150.000 billetter til Økodag. Det er de enkelte gårde selv, der vurderer, hvor mange gæster de har plads til, og hvor mange billetter de dermed vil udbyde.

På Fyn er det muligt at komme til Økodag på Toftegård i Ringe, Søbysøgaard i Årslev og Østerlund i Gudbjerg.

Læs også