Der er større klimafordele ved at afgasse kvæggylle i biogasanlæg end før antaget, og samtidig er der flere fordele for landmænd at bytte gylle med biogasanlæg, viser ny forskning på området.
BIOGAS Produktionen af biogas er stigende i Danmark, og hele branchen står foran endnu et boom i produktionen i de kommende år. Tidligere på året løftede Nature Energy sløret for en stor aftale om levering af biogas til Shell, og senest har det danske energiselskab indgået aftale med Leverandørforening Lolland Falster Biogas om at levere biomasse til to kommende biogasanlæg på Sydhavsøerne.
Og det er en god idé, både for leverandørerne af biomasse, men også for klimaet. Det viser flere nye beregninger og analyser.
I en ny rapport, som Aarhus Universitet har lavet for Energiministeriet, konkluderes det, at der er en miljø- og klimamæssig gevinst ved at afgasse forskellige biomassesammensætninger.
Men rapporten konkluderer også, at udledningen af metan fra kvæggylle, der ikke er afgasset, er større end tidligere beregnet, mens udledningen fra ikke-afgasset svinegylle er lavere.
Dermed er der potentiale for en større reduktion af metanudledningen ved at afgasse kvæggylle, og samtidig er klimaeffekten ved at bruge kvæggylle i biogasanlæg fra landbrugssektoren i det hele taget større, end man tidligere har troet.
I rapporten er der opstillet fem modelanlæg, hvor der produceres biogas med forskellige former for biomasse, og rapporten konkluderer, at der er en samlet klimaeffekt på mellem 65 og 106 kg CO2-ækvavilenter pr. ton biomasse.
Økonomiske fordele
Men produktionen af biogas giver også fordele for landmændene rent økonomisk. Det fortalte Torkild Birkmose fra Seges i forbindelse med et webinar om brug af gylle i biogasproduktionen. Det handler blandt andet om sparede omkostninger i forbindelse med gødskning på markerne.
- Vores beregninger viser, at der er en gevinst på cirka 260 kroner pr. hektar, hvis man bytter ubehandlet gylle til afgasset gylle. Men gevinsten stiger til cirka 325 kroner pr. hektar, hvis man bruger designergylle i stedet, lød det fra Torkild Birkmose, der er landskonsulent med fokus på gødskning.
Desinergylle er kendetegnet ved en yderligere bearbejdning af biomasse på bigasanlæg, hvor man med en skruepresser og en dekanter udskiller væske og fibre.
Beregningerne er lavet på forudsætning af, at der er gødet med samme mængder som den gødningsplan, som planteavlskonsulenten har lavet, og at udbytterne fra marken er de samme.
- Så det vi ser på er, hvordan forskellen er til omkostningerne, både til opbevaring og udbringning af husdyrgødning, og så til indkøb og spredning af handelsgødning, lyder det fra Torkild Birkmose.
Flere nye biogasanlæg
Men der er også andre fordele ved at afgasse gyllen, som er sværere at værdisætte, lyder det fra konsulenten.
- For eksempel lugter den afgassede gylle ikke, og det er svært at værdisætte. Men en anden ting er, at mange landmænd har omkostninger ved at flytte gylle rundt internt på bedriften, mellem beholdere, siger han.
Måske har man husdyrproduktionen et sted, og gyllen skal ud et andet sted, og gyllebeholderen står et tredje sted, så bruger man meget af vinteren på at flytte gylle rundt.
- Det gør biogasanlæggene normalt, og de fleste steder gratis. De kan godt hente gyllen et sted, og levere den igen et andet sted, uden at koste landmanden penge. Så der er en relativ stor besparelse i den transport, han slipper for, lyder det fra landskonsulenten.
20 procent af al husdyrgødning bliver kørt igennem biogasanlæg, og det tal bliver større i fremtiden. Med en ny tilskudsordning på vej er der udsigt til at aktører på området vil kunne etablere flere nye biogasanlæg rundt om i landet.