Et forkert kryds i EU-ansøgningen kan koste dyrt
Det gælder om at have hovedet med sig, når der senest den 22. april skal søges om hektarstøtte til arealerne – lyder det fra planteavlsrådgivere. Det ved landmand Erik Hansen fra Lolland bedre end nogen anden…
Der er EU-penge i planteavl. Hvis man ellers får udfyldt ansøgningen korrekt og får den sendt afsted til tiden. Foto: Christian Ingemann
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor
En banal fejl har været tæt på at koste en lollandsk landmand næsten 300.000 kroner. Derfor ved Erik Hansen fra Utterslev ved Horslunde alt om, hvor vigtigt det er at udfylde sin ansøgning om hektarstøtte korrekt.
- Ja, jeg kvajede mig jo lidt, da jeg søgte de penge dengang, det er jeg godt klar over, siger han i dag.
Forhistorien er den, at Erik Hansen for godt og vel en halv snes år siden drev 85 hektar jord og i øvrigt også havde 40 malkekøer sammen med sin bror. Som noget nyt skulle han søge om hektarstøtte via sin medarbejdersignatur, men han kom til at søge på cpr-nummeret i stedet for cvr-nummeret.
Selv om Erik Hansen i første omgang modtog en kvittering på, at ansøgningen var sendt rettidigt, fik han senere et afslag på selve hektarstøtten – med henvisning til, at ansøgningen ikke kunne godkendes på grund af de forkert anvendte cifre.
Advokater: Glem det!
Erik Hansen har selv forklaret, hvordan en lokal planteavlskonsulent forgæves forsøgte at overtale NaturErhvervstyrelsen til at omgøre beslutningen om afslaget, men at ledelsen i hans lokale landboforening i øvrigt afviste at hjælpe ham yderligere. Flere advokater vendte også tommelfingeren nedad på landmandens vegne eller stillede ham i udsigt, at sandsynligheden for at vinde sagen var meget lille.
Det kan virke voldsomt besværligt at søge hektartilskud til kornmarker som denne. Og der er ikke blevet færre faldgruber gennem årene. Men der er en mening med galskaben, erkender en nordjysk planteavlsrådgiver. Arkivfoto: Kasper Stougård
Men så meldte planteavleren og mælkebonden sig ind i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Hvor juristen Maiken Bak Jensen straks forsøgte at overbevise styrelsen om det åbenlyst horrible i sagen. Et par opringninger krydret med stædig insisteren var med til at gøre udslaget i foråret 2016:
Efter den sidste mail til myndighederne fik juristen fra Bæredygtigt Landbrug den melding, at der samme dag var sendt en specifikation afsted, og at pengene ville gå ind dagen derpå. Dermed kunne Erik Hansen langt om længe få udbetalt de helt nøjagtig 289.940,44 kroner, han havde været berettiget til siden 2013.
- Jeg meldte mig ind i Bæredygtigt Landbrug netop for at få hjælp ad dén vej, og man må sige, at jeg hurtigt fik valuta for kontingentet. For jeg havde vel været medlem i en uge eller 14 dage, så kom pengene, fortæller Erik Hansen – som efterfølgende har bortforpagtet sin jord og ikke længere er aktiv landmand.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug viser sagen, at landmænd ikke bare skal give op, når omgivelserne fortæller dem, at der nok ikke er noget at komme efter i en sag. At man skal blive ved med at stå på sin ret og ikke bør lade sig intimidere af den store styrelse.
Husk alle selskaberne
Men eksemplet fra Utterslev viser ligeledes, hvor essentielt det er at indtaste de korrekte oplysninger:
- Det er vigtigt at have hovedet med sig, når man sidder og udfylder det skema, som Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen formulerer det.
Udover at være faglig direktør i foreningen er han også selv planteavlsrådgiver. Jørgen Evald Jensen driver firmaet Agriconsult ApS med hjemsted i privaten i Hjørring, hvor han rådgiver på i alt 60.000 hektar jord, hvoraf halvdelen er i Nordjylland, og den anden halvdel befinder sig i Rumænien.
- Der er desværre ikke blevet færre faldgruber gennem årene. Det er ikke min oplevelse, at det er blevet nemmere at søge. Om end man er blevet bedre til at lægge diverse kontroller ind i systemet, og det kan selvfølgelig reducere antallet af fejl, siger han.
Jørgen Evald Jensen fortæller, hvordan ansøgere især skal være opmærksomme på at angive, hvilke andre selskaber de har betydende indflydelse på – også selv om disse ikke nødvendigvis har noget direkte med den pågældende EU-ansøgning at gøre.
Derudover hænder det ifølge den nordjyske planteavlsrådgiver, at ansøgere sorteres fra som ikke aktive jordbrugere – og dermed mister retten til støtte – hvis ikke man har tjekket, at alle betingelser for at være aktiv jordbruger rent faktisk er opfyldt.
- Benytter man reglen om maksimalt at modtage 5.000 euro årligt i direkte betalinger som begrundelse for at være aktiv landbruger, nytter det jo ikke, at man så ender med at modtage mere end 5.000 euro. Jeg har hørt, at en del mindre bedrifter helt har mistet støtten på det, fortæller Jørgen Evald Jensen.
Ret afgørende er det desuden, at man reagerer på opfølgende forespørgsler fra styrelsen – kaldet høringer – inde i tast selv-systemet.
- Jeg har lige hjulpet en landmand med at få sin støtte for 2024. Det var hans daværende rådgivers fejl, at ansøgningen slet ikke var blevet sendt afsted. Og det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have en planteavlsrådgiver, som har en forsikring ind over, lyder et råd fra Jørgen Evald Jensen.
Han anerkender, at ansøgningsprocessen kan virke voldsomt besværlig, men at man skal have for øje, at der er en slags mening med galskaben:
- Det er en balance, for det er jo i alles interesse, at systemet ikke kan misbruges. Det er derfor, EU-reglerne er så komplicerede, og det er derfor, man sætter alle de barrierer op for at kunne komme ind i det her tilskudscirkus. Det skal vi også lige huske, siger Jørgen Evald Jensen.
Mere kringlet med bioordninger
Planteavlsrådgiver Tove Holm Vistedsen fra landboforeningen Vestjysk er enig i betydningen af hvert enkelt tal og kryds i EU-ansøgningen:
- Det er vel lidt ligesom selvangivelsen: Det, man blot sidder med én gang om året, kan altid forekomme besværligt. Men jeg kan også godt forstå, hvis landmænd føler, at det virker bøvlet, for der er mange regler. Programmet i tast selv-systemet giver nu efterhånden en del hjælp, mener hun.
For dem, der kun søger grundbetaling, er det nogenlunde ligetil. Stort set alle mine kunder har da også for længst fået grundbetalingen for 2025. Men det er jo altid mere kringlet, hvis man for eksempel har mange bioordninger
Tove Holm Vistedsen, planteavlsrådgiver
Tove Holm Vistedsen skal dette forår assistere områdets landmænd med ikke færre end 121 EU-ansøgninger. Der er tale om alt lige fra bittesmå bedrifter på et par hektar til landbrug, der breder sig over flere tusind hektar.
- For dem, der kun søger grundbetaling, er det nogenlunde ligetil. Stort set alle mine kunder har da også for længst fået grundbetalingen for 2025. Men det er jo altid mere kringlet, hvis man for eksempel har mange bioordninger, siger den vestjyske planteavlsrådgiver.
Fristen for at indsende årets EU-ansøgning – det såkaldte fællesskema – er onsdag den 22. april. Senest seks dage senere kan der fabrikeres ændringsforslag til markkort, mens ændringer til fællesskemaet skal være det, der i dag hedder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, i hænde senest den 18. maj.
