Dansk landbrug sætter rekord med minivådområder
Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø er på det nærmeste blevet bestormet med ansøgninger om støtte til minivådområder. I alt er der i den netop overståede ansøgningsperiode søgt om støtte til 532 minivådområder.

I de kommende år bliver der udsigt til flere minivådområder i Danmark. Ordningen, der administrerer støtten til de typisk 0,7 hektar store sølignende områder, har været genstand for hele 532 ansøgninger i denne omgang, oplyser SGAV. Arkivfoto
Der er mange nye minivådområder på vej, og det er godt nyt for vandmiljøet, da formålet med minivådområder er at reducere forureningen med kvælstof til det omkringliggende vandmiljø.
Siden 2018 har private lodsejere kunnet søge tilskud til at etablere minivådområder. Den seneste ansøgningsrunde lukkede i sidste uge, og der blev sendt ikke færre end 532 ansøgninger til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), oplyser styrelsen i en meddelelse.
De 532 ansøgninger er ny rekord, da den hidtidige rekord fra 2019 var 338 ansøgninger. Ansøgningsrunden skulle oprindeligt lukke i efteråret 2025, men blev forlænget frem til den 10. april 2026 på grund af øget efterspørgsel fra landmænd, der gerne vil etablere minivådområder.
Hos Landbrug & Fødevarer ser man rekordtallet som et klart tegn på, at erhvervet er klar til at bidrage til den grønne omstilling.
– Det viser en stærk opbakning fra lodsejere og landmænd og sender et tydeligt signal om, at landbruget er i fuld gang med at omstille sig og tager ansvar. Den store interesse understreger, at viljen til arealomlægning er til stede, når de rigtige rammer og redskaber er på plads, siger Anders Panum Jensen, der er direktør for Grøn Trepart hos Landbrug & Fødevarer.

Den store interesse for at anlægge minivådområder sender et signal om, at landbruget er i fuld gang med den grønne omstilling, mener trepartsdirektør i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen. Arkivfoto: Morten Ipsen
Stærk slutspurt
Ifølge SGAV er de mange ansøgninger blandt andet et resultat af det arbejde, der er blevet lavet for at gøre minivådområdeordningen lettere at gå til for lodsejerne.
- Vi har i de seneste år sammen med erhvervet arbejdet målrettet for at forbedre ordningen, så den er mere attraktiv og simpel for lodsejer. Vi er rigtig glade for den store efterspørgsel på at få projekter ud i livet, der skal arbejde for at skabe et bedre vandmiljø i vores fjorde og farvande, siger styrelsens kontorchef Mette Hyldebrandt-Larsen.
Der har været en stærk slutspurt blandt de udtagningskonsulenter, der medvirker til at udfærdige ordningerne. For blot en måned siden lå antallet af ordninger på 252 ansøgninger, oplyste SGAV i starten af marts til Effektivt Landbrug.
Et vigtigt virkemiddel
Minivådområdeordningen er en af de frivillige indsatser, som skal medvirke til at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet. Ordningen finansieres med EU-midler under den danske CAP-plan. Og det er et vigtigt bidrag fra dansk landbrug i forhold til trepartsaftalen, mener Anders Panum.
- Minivådområder er vores mest arealeffektive kvælstofvirkemiddel. Hvis vi skal nedbringe kvælstofudledningen, bevare en stærk dansk fødevareproduktion og i øvrigt have areal til de mange andre ting, der skal findes plads til i landskabet, så er det afgørende, at vi lykkes med denne indsats, siger Anders Panum Jensen.
Samtidig hører det med til historien, at der er steder i Danmark, hvor det ikke er muligt at etablere minivådområder. Det gør sig blandt andet gældende ved Lammefjorden på Sjælland.






































