Har solgt gård efter 40 år: Landmand fik hjælp og bedre vilkår
Ole Walther følte sig kørt over af SGAVs professionelle setup. Med rådgivere ved sin side endte han med en aftale, der gav både bedre økonomi og mere tid på gården.

Ole Walther har boet på gården med udsigt til Odense Fjord i næsten 40 år. Men nu lakker det mod enden. Den 73-årige landand har solgt gården og de 120 hektar jord til SGAV.
De har boet på den samme gård i små 40 år. Ole og Ulla Walther. Men nu er ejendommen med udsigt til Odense Fjord med cirka 120 hektar jord solgt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Da styrelsen første gang meldte sin interesse, stod det hurtigt klart for Ole Walther, at han ikke skulle stå alene i forhandlingerne.
- Ved det første møde tropper SGAV op med tre mand her på gården, og de er meget kompetente. De ved virkelig, hvad de har med at gøre. Der kan jeg godt fornemme, at jeg skal have hjælp, fortæller landmanden.
Det første udspil fra SGAV lød på fem års forpagtning og ét års leje af boligen. Det var ikke acceptabelt for parret.
- Jeg er ikke dygtig nok til at sidde selv på modsatte side af bordet. Jeg kan mærke, at jeg ikke har en jordisk chance for at forhandle på egen hånd, siger 73-årige Ole Walther, der har været landmand i hele sit voksne liv.
Allierede sig med LandboGruppen
Derfor allierede han sig med en mægler fra LandboGruppen samt revisor og regnskabsfører.
- Jeg ville have rådgivere på min side, så vi kunne være mere trygge i forhandlingerne, fortæller Ole.
Ifølge Jens Ravn, der er direktør i LandboGruppen Midtøst og Fyn, er situationen genkendelig.
- Vi ser typisk, at SGAV møder meget velforberedte op med flere personer og agerer meget professionelt. Derfor er du som sælger nødt til at have et professionelt modsvar til det, siger han.
Ikke nemt at rokke på prisen
Han understreger, at det ikke handler om uvildighed, men om at have nogen på sin egen side.
- Det handler ikke om uvildighed - det handler om at have nogen, der arbejder for dine mål. Når man er mægler, er man sælgers mand.
Forhandlingerne handler ikke kun om pris, men også om vilkår, forklarer Jens Ravn. For det kan være udfordrende at skulle forhandle med SGAV, peger han på.
- Når de har sat en pris, er det ikke meget, der kan ændres på den. Derfor skal de penge, som sælger gerne vil have, findes andre steder – og det kan så være i form af fordelagtig boligleje, prisen på forpagtning, købesumsfordeling og den slags.
Endte med et samlet salg
Et centralt spørgsmål var, om SGAV kun skulle købe jorden eller hele ejendommen.
- I starten af forhandlingerne er vi bekymrede for at stå tilbage med huset, hvis de kun køber jorden, siger Ulla Walther.
Parret endte med at sælge samlet – efter rådgivning fra LandboGruppen.
Resultatet blev en aftale, som Ole Walther betegner som tilfredsstillende:
- Vi har landet en aftale, hvor vi til en god pris kan forpagte jorden i fire år, og hvor vi kan få lov at blive boende på gården i alle fire år. Det har stor værdi for os, og det er vi meget glade for, siger han.
En vigtig overvejelse værd
Samtidig har det haft stor betydning at have nogen at sparre med undervejs.
- Uanset hvem vi har haft fat i fra LandboGruppen, har vi oplevet, at vi har fået svar på det, vi har spurgt om. Så har man også nogen at snakke med, når SGAV har været forbi til forhandling, lyder det fra Ole Walther.
Myndighederne er i forbindelse med den grønne trepart blevet en af de største opkøbere af landbrugsejendomme i Danmark, og ifølge Jens Ravn er der især en væsentlig ting, som man bør overveje, hvis enten Naturstyrelsen eller SGAV henvender sig omkring et køb. Det handler om at få solgt sin bedrift samlet, medmindre der er væsentlige strategiske overvejelser for at beholde bygningerne uden jorden.
- Hvis ikke bør man sælge samlet, hvis SGAV er interesseret i ens jord. Og det er derfor, at du er tjent med at få rådgivning. Du skal have en allieret på din side, der giver dig gode råd, fortæller Jens Ravn.






































