Pelsauktion nummer 408 bliver også den sidste af sin slags, når Kopenhagen Fur holder sin sidste auktion af minkpels fra 1.– 6. juni 2024.
I den forbindelse bliver der udbudt kollektion på 3,7 millioner skind, skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.
- Allerede nu er pelskunder og branchefolk fra hele verden på vej til Danmark for at købe minkskind i en kvalitet og volumen, der for længst har overhalet alle konkurrenter. Den gode notering fra de seneste auktioner peger på en tilbagevenden til et velfungerende og levende auktionsmarked med en god efterspørgsel på pelsværk. Alene på marts-auktionen nåede vi jo et salg på 890 millioner kr., lyder det fra Kopenhagen Furs adm. direktør, Jesper Lauge Christensen.
Kopenhagen Fur blev stiftet i 1930 og er andelsselskab for danske minkavlere. Auktionshuset har i de foregående 10 år genereret en årlig omsætning på 7,5 milliarder kroner i gennemsnit.
Ministeren står på mål for minkerstatning