Produktionsvirksomheden FrontAgro med base i Odder har siden begyndelsen af 2015 har udviklet og produceret specielle tilskudsfoderprodukter til husdyr. Nu har virksomheden også fået ny medejer.
Den nye medejer er fundet internt i virksomheden, da det er den nuværende salgsdirektør Nils J. Pedersen, der pr. januar i år har købt sig ind og er blevet medejer sammen med den hidtidige ejer Henning B. Hansen.
FrontAgro er Danmarks første og eneste specialfabrik indrettet udelukkende til produktion af diætist tilskudsfoder og veterinærer kosttilskud til kvæg, grise og heste.
Det nye medejerskab sker som led i strategien for at udvide markedspotentialet i udlandet og på hjemmemarkederne, samt styrke salg og markedsføringen.
Nils J. Pedersen træder også ind i bestyrelsen i FrontAgro, som i dag er repræsenteret i mere end 14 lande.