Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

I fremtiden kan plantebaserede kødalternativer fortsat blive markedsført som udtryk relateret til kød. Det har EU-Domstolen netop besluttet, skriver mediet Euronews.

Mediet skriver, at EU-lande kan vælge at oprette juridiske navne, der kan bruges til at beskrive kødalternativerne, men produkterne kan også blive markedsført som f.eks. en bøf eller en pølse.
De plantebaserede alternativer må imidlertid kun bruge kødrelaterede navne, så længe sammensætningen af produkterne er tydeligt mærket og dermed ikke vildleder forbrugerne.

Afgørelsen hos EU-Domstolen skaber samtidig glæde hos organisationen European Vegetarian Union, der arbejder for at udbrede plantebaserede alternativer i Europa.

- Ved at sikre klarhed i fødevaremærkning kan vi fremme plantebaserede alternativer og arbejde hen imod at nå miljømålet samt øge EU’s konkurrenceevne og innovation, siger Rafael Pinto, der er chef for European Vegetarian Union.

Business