Østjysk maskinhandler åbner ny salgsafdeling i Sverige

Case-IH-forhandleren Yding Smedie & Maskiner har etableret en ny salgsafdeling i Sverige som en del af virksomhedens vækststrategi indenfor grøntsagsmarkedet i det nordiske marked.

Efter en succesfuld fusion med maskinhandleren Lind & Kruse og det hidtil bedste driftsresultat, er Yding Smedie & Maskiner klar til at udvide mod landets østlige nabo.

Med udvidelsen markerer virksomheden et vigtigt skridt i den langsigtede plan om at styrke sin tilstedeværelse i Sverige og yde endnu bedre service til eksisterende og nye kunder.

Virksomheden har i den forbindelse indgået et samarbejde med et kendt ansigt i branchen, Niklas Pedersen, der skal hjælpe med salg, support på Farmdroid-robotten samt bestilling af reservedele.

- Sverige er en nøglemarkedsplads i vores nordiske strategi, hvor vi allerede har været til stede i 15 år. Med samarbejdet med Niklas Pedersen kan vi styrke vores relationer og være endnu tættere på vores kunder, fortæller Leif Jensen, salgschef for grøntsags-segmentet hos Yding Smedie & Maskiner i en pressemeddelelse.

Udvidelsen er en del af en bredere vækstplan med målsætning om at opnå en solid markedsandel i Sverige inden for de kommende år og fortsætte med at levere løsninger til de mange grøntsagsproducenter, som Yding Smedie & Maskiner allerede servicerer.

Yding Smedie & Maskiner har et meget bredt program af maskiner specifikt til grøntsagsmaskiner, bl.a. Einböck, Forigo, Ferrari og Farmdroid.

Læs også