I 2024 blev der leveret 649 millioner normalkubikmeter biogas til Danmarks gasdistributionssystem – en stigning på 1 procent fra året før.

Biogasandelen udgjorde 38 procent af den samlede gasmængde mod 38,7 procent i 2023.

Sådan lyder det ud fra nye tal fra gasdistributionsselskabet Evida.

Faldet skyldes et samlet gasforbrug, der steg med 3 procent, primært drevet af erhvervslivet. Samtidig blev der ikke tilkoblet nye biogasanlæg i 2024, men Evida forventer, at andelen vil stige de kommende år, når nye anlæg er på plads.

- Gassystemet og herunder biogas er en vigtig del af Danmarks energisystem, da gas er en stabil energikilde, der kan lagres. Dermed udgør gas en vigtig del af forsyningssikkerheden, siger Sune Holm, driftsdirektør i Evida, i en pressemeddelelse.

Biogasproduktionen er stabil året rundt og udgør i 2024 over 20 procent af Danmarks samlede vedvarende energi. Den 20. juli 2024 blev den højeste biogasandel på 100,6 procent.

2024 markerede 10-års jubilæet for det første biogasanlæg i systemet. Evida har siden tilkoblet 57 anlæg og arbejder på at etablere seks nye.

I 2024 har biogasproduktionen reduceret CO2-udledningen med cirka 1,47 millioner ton.