Det svenske grovvareselskab Lantmännen annoncerede i juni 2025, at man frasolgte datterselskabet Swecon og dets aktiviteter i alle lande til Volvo.

Grovvareselskabet skriver i en pressemeddelelse, at handlen nu har fået grønt lys fra konkurrencemyndighederne og dermed gik handlen igennem den 1. februar.

- I løbet af de sidste 25 år har Swecon udviklet sig til en profitabel og succesfuld del af Lantmännens forretningsportefølje. Volvo CE’s opkøb af Swecon er et klart bevis på den værdi, der er opbygget i virksomheden, og jeg er overbevist om, at Volvo CE vil være et naturligt nyt hjem fra Swecon, der giver gode betingelser for fortsat vækst og udvikling, siger Magnus Kagevik, adm. direktør i Lantmännen, og fortsætter:

- Frasalget styrker Lantmännens evne til fortsat at foretage opkøb og investeringer, der driver vækst. Det muliggør også et ekstra udbytte til vores ejere, aktive svenske landmænd.

Lantmännen meddeler i den forbindelse, at medlemmerne kan se frem til et ekstra udbytte på 750 millioner svenske kroner, svarende til 529 millioner danske kroner.

Udbetalingen finder sted den 12. februar 2026.

Business