Et underskud på 2,9 millioner kroner før skat.

Det er kendsgerningen i 2025-regnskabet hos Sønderjysk Biogas, og samtidig en stor nedgang fra året før, hvor biogasanlægget havde et overskud på 2,8 millioner kroner før skat.

Det beretter JydskeVestkysten.

Mediet skriver, at det af ledelsesberetningen fremgår, at resultatet er væsentligt dårligere end forventet, mens driftsomkostningerne har været højere end forventet. Omkostninger på råvarer og transport samt vedligehold af anlægget har også haft en negativ påvirkning på resultatet.

Underskuddet er det første for det sønderjyske biogasanlæg, der blev etableret i 2016, men ledelsen har en forventning om, at det indeværende regnskabsår vil fortsætte i samme spor.

Sønderjysk Biogas forventer at producere samme mængde biogas som i 2025, men prisen på gas forventes at være lavere. Ledelsen forudser ligeledes, at omkostningerne til blandt andet råvarer og transport vil fortsætte med at stige.

Ledelsen i Sønderjysk Biogas har derfor en forventning om et underskud efter skat på mellem 15 og 18 millioner kroner i 2026-regnskabet.

Business