Den danskudviklede producent af selvkørende markrobotter, Farmdroid, har på trods af corona og stærke markedskræfter vækstet med 234 procent i 2021. Hvis markedsstormen er til at ride ud, står 2022 til at blive endnu en succes.
Det har været endnu et fremragende år for den danske robotproducent Farmdroid. I 2021 vækstede virksomheden nemlig med hele 234 procent i forhold til året før og fremviser et overskud på 4,1 millioner kroner.
Virksomheden udvikler og producerer fuldautomatiske robotter til såning og lugning og har mere end 150 robotter hos landmænd - især i Europa.